Billedgalleri
Alberte Winding: Lyse nætter CD
Til salg
60 kr.
Varebeskrivelse
Historien bag:
Lyse nætter er en sang skrevet af halvsøskendeparret Alberte Winding og Aske Bentzon hvor Bentzon skrev melodien som Alberte satte tekst til i slutningen af 1980'erne. Under navnet Alberte udgav hun sangen på et album i 1991. Senere har sangen fået stor anerkendelse.
Bentzon og Alberte arbejdede på DR's børneprogram Bamses Billedbog hvor Aske "Aske" og Alberte spillede "Luna” overfor Bamse og kylling. Bentzon leverede musikken.
Bentzon havde med sin kone boet et stykke tid i USA, og var vendt hjem til Danmark i 1987 for at lave Bamses Billedbog. De boede hos Alberte og hendes daværende mand Jan Rørdam, men med lidt mange mennesker i lejligheden rykkede han til en "kæmpe lejlighed" på Østerbro som nogle venner havde. Her skrev han sange til børneprogrammet med guitar, kassettebåndoptager og en blok.
Pludselig kom ’Lyse nætter’ dumpende ud af det blå – nærmest i ét hug [...] og jeg var på trods af nummerets enkelhed godt klar over, at det her var en voksensang, så jeg lagde den i skuffen og tænkte: ’Den vil jeg lige gemme’.
I 1989, var Bentzon igen i Alberte og Rørdams lejlighed samlet for at skabe et popalbum for Alberte, der senere skulle blive til albummet Lyse Nætter. Her hørte Alberte Askes melodi fra kassettebåndoptageren og "Jeg kan bare huske, at jeg følte en urgency: At jeg blev nødt til at komme hen og skrive noget på den NU. Hun gik ind i et rum ved siden af og kom tilbage med teksten en times tid efter. Om de bagvedliggende tanker til sangen fortalte hun 35 år senere:
Aske havde været ude at rejse, men vi delte jo også det minde, at vores mor døde fra os, da vi var børn, og på en eller anden måde prøvede jeg at skrive det ind i sangen og dele mindet med Aske.
Sangen blev indspillet og udgivet i 1991 på Albertes album "Lyse nætter". Det var ikke rettet mod et børnepublikum, men mod voksne. Indspilningen var produceret af Bentzon og Rørdam. Senere har Alberte indspillet den igen sammen med hendes mangeårige musikalske partner Benjamin Koppel på sopransaxofon.
Alberte og Benjamins version var ugens mest solgte jazzsang på iTunes i Danmark ved opgørelsen den 3. september 2012.
I 2015 blev sangen stemt ind som nummer ni, da DR's P2 på Klassisk Top 50 kårede de mest populære danske sange, hvilket var sange der synges på skoler, ved lejrbålet og til familiefester.
Dagbladet Information lavede i 2024 en afstemning om "den smukkeste sang på dansk". Tyve af avisens skribenter havde nomineret hver deres sang og Informations læsere kunne så stemme. Lyse Nætter kom ind på førstepladsen efterfulgt af Se, nu stiger solen. I sommeren 2026 blev sangen valgt af DR's brugere som den bedste danske sang nogensinde gennem på deres Top100.
I DR's afspilningsstatistik for Alberte er Lyse nætter per 2026 ikke den mest spillede af hendes sange. Det er derimod Min klub først med Albertes datter og to andre sange fra Lyse Nætter-albummet, Tænder på et kys og Chevy 56. Først på fjerdepladsen kommer Lyse nætter.
Lyse nætter fik en ganske rimelig udbredelse efter udgivelsen i 1991, men dens popularitet synes først i 2010'erne at have taget til.
Da Anne og Anders i 2010 valgte at bruge sangen i alle deres rejse programmer kulminerede det. Sangen er nu virkelig elsket af danskerne, og de fleste forbinder den med foråret når lyset bryder fra vinterens mørke og kulde.
Du får hele CDen her:
1. Du Elsker Bedre 3:56
2. Tænder På Et Kys 3:54
3. Lyse Nætter 3:52
4. Jeg Har Haft Dig 4:37
5. Sommerfuglevinger 4:03
6. Storm Og Lyn 4:54
7. Chevy 56 4:20
8. Elskende Fjender - duet med Jørgen Klubien 3:21
9. Natten Er Blå 3:51
10. Lille Barn 3:25
11. Tag Pladen Af 1:18
Pladecompagniet 1991 - CD
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 4.10.2026 kl. 02:05 ・ Annonce-ID: 25500005


