Billedgalleri
B&W DM 601 S2 - ekstremt velholdt superlyd
Til salg
2.099 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Bowers & Wilkins
Jeg er KÆMPE fan af B&W DM 601, for de lyder fantastisk uanset hvilken musiktype, du er til, og uanset hvilken (kvalitets)forstærker, de bliver koblet sammen med.
Og jeg er ikke alene om at elske 601. Bl.a. har det super anerkendte britiske HiFi magasin ”What HiFi?” en artikel om ”17 of the best B&W products of all time”, og her er 601 selvfølgelig med – se https://www.whathifi.com/features/17-of-the-best-bandw-products-of-all-time.
De lyder virkelig seriøst godt, når man tænker på, at det er reolhøjttalere med små og stuevenlige mål. Diskanten er super dynamisk og sprød, men aldrig skinger eller påtrængende. Det vigtige mellemtoneområde er meget musikalsk, nærværende og naturtro. Og selvom bassen selvfølgelig ikke kan være kælderdyb med de små kabinetter, er den overraskende kontant, flot og fyldig.
Og da basrefleks-porten udmunder på forsiden, er højttalerne nemme at møblere med - fx kan de placeres tæt på en væg eller i en reol, uden at den fine lyd ødelægges af uønskede reflekser.
Dette højttalersæt er det mest velholdte, jeg nogensinde har haft i min lille GrammoFan-kælderbutik:
Kabinetterne i eg har ikke et kanthak nogen steder - selv bagsiderne med de originale skruer til vægbeslag og bundpladerne (hvor 99% af alle reolhøjttalere bærer præg af at være blevet flyttet frem og tilbage for rengøring) er perfekte.
Højttalerenhederne er selvfølgelig også perfekte og frontbeklædningerne er som nye bortset fra, at den ene har et lille, næsten usynligt hul i stoffet helt oppe i kanten af monteringsrammen – se sidste foto.
Her er lige lidt data:
Mål (hxbxd): 35,6 x 20,4 x 24,5 cm
Højttalerprincip: 2-vejs med frontrettet basrefleks
Max. power: 100 W
Impedans: 8 Ohm
Frekvensområde: 70Hz-20KHz
Følsomhed: 88dB
Og sorry ... prisen er super fair, så der er "nul prut" på disse højttalere, fordi de er i så unik stand.
Kan ses, høres og hentes i Korsør eller leveres mod betaling.
GARANTI:
Jeg sælger ALTID kun varer, der er pæne, omhyggeligt afprøvede og virker 100%. Derfor får du garanti for, at de virker - hvis du mod forventning finder en fejl, kan du levere varen tilbage i samme stand som købt og få dine penge tilbage.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 3.10.2026 kl. 07:44 ・ Annonce-ID: 25448994