Billedgalleri
Ragdoll/british shorthair
Til salg
2.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Nila søger et nyt, kærligt og blivende hjem 🐾
Med tungt hjerte søger jeg et nyt hjem til min dejlige kat Nila.
Nila er født 14. august 2022 og er en blanding af Ragdoll og British Shorthair. Hun har ingen stamtavle, men er chippet, steriliseret og vaccineret. Hun er indekat og skal også fortsat være det i sit nye hjem.
Nila er en rolig, kærlig og selskabelig kat, som elsker at være i nærheden af sine mennesker. Hun er god til selv at søge kontakt, når hun ønsker nus og opmærksomhed, og hun er samtidig tydelig i sine signaler, hvis hun gerne vil have lidt ro. Derfor søger jeg et hjem, hvor man forstår og respekterer kattens grænser.
Hun er renlig og bruger kattebakken uden problemer, er vant til kradsetræ og er også vant til at være alene hjemme.
Jeg ønsker helst et hjem uden små børn. Større børn er helt okay, hvis de er gamle nok til at forstå og respektere hendes signaler og give hende plads, når hun har brug for det.
Nila skal desuden helst være den eneste kat i hjemmet, da hun ikke trives sammen med andre katte.
Hun har tidligere fået 4 kuld, men er nu steriliseret.
Hun har ingen kendte helbredsproblemer eller særlige behov. Hun har dog en lang og tæt pels, som kræver en del pleje, og hun skal helst børstes dagligt for at forebygge filtre og knuder. Det er derfor vigtigt, at hendes nye ejer er indstillet på den daglige pelspleje.
Hun spiser til daglig Applaws og Select Gold tørfoder samt Applaws vådfoder.
Nila er desuden forsikret hos Agria Dyreforsikring og har været forsikret der siden hun var killing.
Der medfølger blandt andet kattebakke, transportkasse, kradsetræ, madskåle og diverse ting, så hun har meget af det, hun allerede kender, med til sit nye hjem.
Omplaceringen skyldes ændrede forhold i hjemmet og ikke, at der er noget galt med Nila. Det vigtigste for mig er derfor at finde det helt rigtige og permanente hjem til hende, hvor hun kan få ro, tryghed og masser af kærlighed resten af sit liv.
Nila befinder sig i Trige ved Aarhus.
Ved seriøs interesse må du meget gerne skrive lidt om dig/jer, jeres hjem, om der er børn eller andre dyr, og hvilken erfaring I har med katte. Jeg ønsker ikke bare at sælge hende til den første, der skriver. Det rette hjem betyder mest.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 30.9.2026 kl. 17:04 ・ Annonce-ID: 25348875