Billedgalleri
Inkasso, instruktør Spang Olsen, DVD
Varebeskrivelse
Inkasso, instruktør Spang Olsen, DVD, action, /Romantisk Komedie/Krimi fra 2004.
Med bl.a. Iben Hjejle, Kim Bodnia, Allan Olsen, Casper Christensen, Ole Ernst, René Dif, Brian Nielsen, Klaus Bondam, Erik Clausen, Jens Okking, Katrine Jensenius, Kjeld Nørgaard, Jens Jørn Spottag, Martin Spang Olsen, Jean Schmücker, Brian Patterson, Claus Elgaard og Claire Ross-Brown.
Beskrivelse:
Inkasso er en anderledes film fra Lasse Spang Olsen. Der er masser af saftige slag i, men det er ikke rendyrket action. Inkasso er en kærlighedskomedie, og handler om at kunne give grobund for kærligheden på et sted, hvor dens betingelser er allermest ringe.
Forretningskvinden og ludomanen Laura skylder penge. Mange penge. Det ved hendes tørre og anonyme kæreste Søren bare ikke. Han ser mest ind i sin computer, og ved derfor heller ikke, at Laura er blevet fyret fra sit job, fordi hun har lånt af kassen uden at spørge!
En dag kommer den forhenværende bokser Klaus forbi for at inddrive Lauras gæld, og pludselig slår det gnister fra andre steder end hans hårdtslående næve. Laura og Klaus indser, at de trods vidt forskellige baggrunde er gjort af samme stof, og indleder et forhold, der på forhånd synes dømt til undergang.
For hvordan kan en inkassator, der selv afdrager en kæmpe gæld og bedst taler voldens sprog stole på en ludoman, der altid har skjult sig bag løgne? Laura og Klaus får sat deres kærlighed på de mest utrolige prøver, der får dem omkring en hundefrisør, en verdensmester i mellemvægt, mange andre inkassatorer og en hel del skrubs på både krop og sjæl.
Inkasso er ikke som de andre kærlighedsfilm. Den er lidt frækkere og slår lidt hårdere.
Med dansk tale og danske undertekster.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.2.2025 kl. 12:20 ・ Annonce-ID: 2515707