Billedgalleri
Maxi Magic sejlbåd
Til salg
69.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Yderst velholdt og veludstyret Maxi Magic, hvor grej og installationer løbende er blevet serviceret, opgraderet og udskiftet.
Båden sejler fantastisk med en stabil og direkte føling på roret. Den reagerer hurtigt, drejer skarpt og er generelt nem og forudsigelig at styre - også når der kommer pres i sejlene.
Maxi Magic er designet af Pelle Petterson som en let og velsejlende cruiser/racer. Kombinationen af et relativt let skrog, 7/8-rig og en stor sejlplan giver en livlig båd med gode sejlegenskaber, samtidig med at der er overraskende god plads om læ for en båd på 8 meter.
Kombinationen af velfungerende og nyere udstyr, selvstyrer, selvslående fok og lazy jacks gør båden meget nem at sejle alene eller med begrænset besætning. Opgraderinger og installationer som solcelle, motordele, gasblus og navigation gør samtidig båden meget brugervenlig og driftsikker.
--- Sovepladser ---
Der er i alt 5 sovepladser fordelt i båden. Alle hynder og madrasser er nye fra 2025.
* Enkeltkøje agter
* To enkeltkøjer midtskibs, hvor bagbord køje fortsætter ind under køkkenbordet
* Dobbeltkøje i stævnen med 2-lags madras bestående af skummadras og latex-topmadras
--- Toilet ---
Båden har et separat og praktisk toilet, så man også komfortabelt kan bruge båden til weekend- og ferieture.
* Nyt TMC marinetoilet fra 2025
* Håndvask
--- Køkken ---
Køkkenet er veludstyret og giver gode muligheder for selv at lave mad om bord, både på korte ture og længere ophold.
* Primus dobbelt gasblus installeret i 2025
* Håndvask
* Køleskab
* Skåle, gryder, service og andet udstyr
--- Elektronik ---
Alle EL-installationer i båden er NYE (både 230V og 12V) og installeret inden for de seneste 2 år. Diagrammer mm. over EL-nettet følger med ved køb.
* Lowrance kortplotter
* Dybdemåler
* Fartmåler
* Ledningsnet, sikringsboks mm.
* Solcelle
* Startbatteri
* Kontrolpanel m. bla. 230 V udtag og USB
* Lamper & belysning
* VHF med antenne
* Selvstyrer
* Lanterner
* Køleskab (nyt medfølger, nuværende fungerer upåklageligt)
* Varmeblæser
--- Rig & sejl ---
Riggen fremstår pæn uden korrosion eller skader. Nyere storsejl og fok (tri-radial). Den selvslående fok gør båden nem at sejle alene, da almindelige vendinger kan foretages uden håndtering af fokskødet.
* 7/8 Seldén mast
* Lazy jacks og lazy bag
* Selvslåer til forsejl
* Tri-radial storsejl
* Tri-radial fok
* Crosscut fok
* Kevlar genua
* Tri-radial spiler
* Spilerstage
* Aftagelig løjgang
--- Motor & drev ---
Motoren er løbende vedligeholdt og for nylig blevet renoveret med mange nye dele. Sikker og stabil motor, der går rigtig godt.
* Volvo Penta MD5 dieselmotor
* Renoveret i 2025 med blandt andet ny generator, udstødningsmanifold, EL, kilerem, kontrolpanel, motorophæng.
* Volvo Penta 110S sejldrev
* Volvo Penta 2-bladet foldepropel
--- Skroget ---
Båden er meget moderne og teknisk for sin tid og har en rigtig god balance mellem race og komfort.
* Årgang 1984
* 8,0 meter lang (26 fod)
* 2,8 meter bred
* 1,5 meter dybgang
* 2,2 tons totalvægt
* Vinduer skiftet på værft i 2023
Skriv gerne for fremvisning og prøvesejlads.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 19.9.2026 kl. 16:24 ・ Annonce-ID: 25069470