Billedgalleri
Litografi
Varebeskrivelse
Litografi, Skønt og særegent farvelitografi af Stig Brøgger (1941-2021)
Uden ramme
Måler 73 x 52 cm.
Nummereret 199/201
signeret i bly ' Stig Brøgger '02 '.
Herligt værk med et helt specielt og unikt udtryk.
SB satte et betydeligt aftryk både i dansk og international sammenhæng. Ikke mindst tog han aktiv del i de nye internationale strømninger i 1960’erne og 1970’erne, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land art.
Arbejdet med maleri indtog en betydningsfuld plads i Stig Brøggers produktion. Ikke mindst i form af omfattende serier og installationer, hvor geometrisk stringente former veksler med uregerlige farvemasser i et utal af kombinationer, og her diskuteres maleriets æstetiske erkendelsesmuligheder i dialog med samtidens flow af billeder og sprog.
Blandt Stig Brøggers arbejder med skulptur kan nævnes de sekskantede, såkaldte hexagon-skulpturer fra 1960’erne i dialog med datidens minimalisme, samt Platformprojektet (1969-1970), hvor Stig Brøgger opstillede og fotograferede en ‘entropisk skulptur’ forskellige steder i New York, og herigennem registrerede samspillet mellem objekt og omgivelser.
I 1974 stiftede Stig Brøgger, sammen med Hein Heinsen og Mogens Møller, Institut for Skalakunst. De tre kunstnere har sammen udført flere offentlige udsmykninger, bl.a. Stedet og skyggen (1976) ved Sjælsøskolen i Birkerød, Stjerne, Stjerneport og Stjernefragment (1980) til Aalborg Universitetscenter, Fredens Port (1982) på Nørrebro i København samt en totaludsmykning af Ollerup Gymnastikhøjskole (2004-07).
SB studerede Statskundskab ved Københavns Universitet (1960-67) og var en del af Eks-skolen (1964-66). Han underviste han på Kunstakademiets Arkitektskole 1970-1975 og var professor i malerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 1981-1997. Værker af Stig Brøgger findes i adskillige museumssamlinger, blandt andet Museum of Modern Art, New York, Statens Museum for Kunst, København, Moderna Museet, Stockholm og Henie-Onstad Kunstsenter, Oslo.
Fiks færdig pris inkl. paprør til forsendelse
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.4.2025 kl. 08:51 ・ Annonce-ID: 2498007