Billedgalleri
Sød bandit søger nyt hjem
Til salg
500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 12 uger
Jeg er fuld af fis og ballade sammen med min bror, sød og kælen sammen med mine mennesker og glad for mine hundevenner. Det kan godt være jeg kun er ca 12 uger (født 17/5 2026) men jeg kan godt fange mus allerede, så mit nye hjem skal være med adgang til at jeg kan bruge mine evner i den fri natur og helst ikke lige op ad en vej, da jeg ikke ved hvad trafik betyder. Jeg vil allerhelst være en forkælet kat, som selv kan bestemme om jeg er ude eller inde og jeg vil sætte pris på at have nogen at varme mig opad når jeg sover, om det er hund eller kat er mig et fedt. Jeg er vant til ordentlig mad for katte, men hjælper også gerne med opvasken når du har spist. Ren kattebakke hver dag er selvfølgelig et "must have", jeg har aldrig gjort i andet, så jeg står gerne klar ved siden mens du renser bakken, så jeg kan bruge den lige så snart du er færdig. Jeg spinder meget og gerne når jeg har din opmærksomhed, som jeg i øvrigt helst har hele tiden. Du behøver kun henvende dig hvis du er 100 % seriøs om at du kan leve op til mine krav for en kommende lejekontrakt.
Iøvrigt vil min madmor have 500 chokolade skildpadder eller sådan noget, da hun skal have noget at trøste sig med, når nu vi flytter hjemmefra.
P.s. jeg ved ikke hvad "børn" betyder, jeg har aldrig mødt nogle, så er der sådan nogle i din husstand må du lige tage det langsomt og stille og roligt, så jeg ikke bliver bange. Og bare så du ved det, hvis nogen bruger mig som legetøj, så bruger jeg helt sikkert mine kløer og så er jeg ikke sikker på at jeg kan klare mosten, men gerne vil hjem igen til hvor jeg kommer fra. Måske.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 7.9.2026 kl. 14:15 ・ Annonce-ID: 24679872