Billedgalleri
Barry McGee, indrammet maleri
Til salg
25.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Indrammet maleri af den eftertragtede og populære amerikanske samtidskunstner, Barry McGee - en legendarisk kunstner, der igennem flere årtier har været bredt anerkendt som en af de mest toneangivende pionerer på den internationale kunstscene.
På dette unikaværk har Barry McGee malet et af hans ikoniske og højt elskede ansigter på forsiden af Healing Arts Journal - et independent kunstmagasin, som han selv er med til at udgive.
Derudover er der noget helt særligt og fint ved, at McGee’s malede ansigt dermed er placeret lige ved siden af et trykt motiv af den amerikanske kunstner, Margaret Kilgallen - Barry McGee’s afdøde hustru, der desværre gik bort i en ung alder i 2001. Mig bekendt har Barry kun lavet to yderligere originalværker, hvor han har malet et af sine andre ansigter (der ser helt anderledes ud) på forsiden af Healing Arts ved siden af Margaret’s værk, så det er yderst sjældent og unikt, at deres formsprog på den måde bliver genforenet.
Unikaværket er smukt indrammet i en røget og olieret egetræsramme med museumsglas og UV-beskyttelse (UV70), samt distanceliste mellem glasset og værket - også kaldet akvarieindramning.
Galleriprisen på Barry McGee’s mindre originalværker på papir ligger typisk fra omkring 37.000 DKK og helt op til 64.000 DKK (se de sidste fem billeder i annoncen), så jeg har prissat værket langt under markedsprisen.
Jeg har uploadet forskellige billeder af værket, så du kan se hvordan det tager sig ud - både tæt på, og som en del af en salonophængning i min stue.
Yderligere detaljer:
Uden titel, 2026
Gouache og hvid maling på dobbeltsidet papir
Professionelt indrammet i en. egetræsramme med museumsglas og UV-beskyttelse
Rammemål: 33,5 x 27,8 cm
Papirmål: 26 x 20,5 cm
Proveniens: Unikaværket er købt via et forlag i Los Angeles og der medfølger en kopi af en korrespondance, hvoraf det fremgår, at det røde ansigt er håndmalet af Barry McGee.
Barry McGee, født i 1966, bor og arbejder i San Francisco. Han betragtes blandt andet som en pioner inden for “Mission School”-kunstnerbevægelsen, der primært er præget af amerikansk folk art, urban realisme og graffiti, og som har fokus på social aktivisme.
McGee arbejder med en bred vifte af medier – herunder maleri, tegning, keramik, fanzines, fotografi, skulptur og store installationer. Han afviser konsekvent hierarkier mellem materialer og motiver, idet han behandler alle formater ligeværdigt.
Udover ovennævnte, så er Barry McGee også kendt fra “Beautiful Losers” - en anden stilskabende kunstnersammenslutning påvirket af DIY-kultur, skateboarding, graffiti og punk, som han skabte sammen med prominente kunstnere som KAWS, Ed Templeton, Todd James, Shepard Fairey, Chris Johansson, Geoff McFetridge, Steve “Espo” Powers, Thomas Campbell og førnævnte, Margaret Kilgallen.
Jeg er selv en stor fan af Barry McGee’s kunstneriske virke og dette værk er iblandt mine absolutte favoritter, så det er udelukkende af økonomiske årsager, at jeg har valgt, at sætte det til salg.
Det indrammede unikaværk kan ses og afhentes på Nørrebro.
Derudover har jeg mange kunstværker til salg på dba, så du er også meget velkommen til at se mine andre annoncer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 30.8.2026 kl. 19:57 ・ Annonce-ID: 24467939
