Billedgalleri
6 originale vintage Eames / Herman Miller glasfiberstole – limegrøn
Til salg
12.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Designer: Charles & Ray Eames
Sæt med 6 originale vintage Eames Fiberglass Side Chairs sælges.
Design: Charles & Ray Eames
Producent: Herman Miller, USA
Materiale: Glasfiberforstærket plast
Farve: Limegrøn
Produktionsperiode: 1950’erne til omkring 1990
(Bemærk: Der er tale om seks stole, selvom kun fem ses på billederne. Den sjette stol er den nedenfor nævnte stol med det knækkede træben og opbevares derfor separat)
Alle seks stole har samme flotte limegrønne glasfiberskal med den karakteristiske synlige glasfiberstruktur.
Stolene er monteret på ens DSW/Eiffel-type understel med træben. Vi kender ikke producent eller alder på understellene.
Stolene sælges som beset og uden reklamationsret. Køber er velkommen til at besigtige stolene inden køb. Alle kendte fejl og væsentlige brugsspor fremgår af nedenstående.
Stand:
Alle seks glasfiberskaller er i meget flot stand. Der ses aldersrelateret patina og brugsspor. Se billeder.
Tre stole har hver ét shock mount (beslaget mellem skal og understel), som har løsnet sig fra skallen. Stolene kan fortsat anvendes, men dette bør repareres/restaureres.
På den sjette stol er ét træben knækket. Stolen opbevares derfor separat og er ikke med på annoncenbillederne. Den sjette stol kan selvfølgelig også besigtiges inden eventuelt køb.
Pris:
12.000 kr. samlet.
Prisen er sat med udgangspunkt i, at der er tale om originale vintage Herman Miller-glasfiberskaller, men er samtidig justeret for de beskrevne forhold ved tre shock mounts samt det knækkede træben.
Mærkning, stempler og patentlabel på undersiden af stolene:
Glasfiberskallerne er produceret for Herman Miller i USA og kan (via producent- og Herman Miller-mærkningerne på undersiden af hver stol) identificeres som skaller fra den oprindelige vintageproduktion fra 1950’erne til omkring 1990.
Hver stol har Herman Miller-logo og -navn præget direkte i glasfiberen. Derudover er der forskellige originale producent-, produktions- og patentmærkninger.
Ergo stammer skallerne fra forskellige amerikanske produktioner og perioder. Blandt mærkningerne findes producentmærker fra Summit, Cincinnati Milling Machine Company/Cincinnati Milacron og Century Plastics, der har fremstillet glasfiberskaller for Herman Miller.
En af stolene har desuden en delvist intakt original Herman Miller, Inc., Zeeland, Michigan patentlabel. Kombinationen af patentnumre og Herman Miller Inc.-mærkningen på denne label kan henføres til ca. 1960–62.
Skallerne er således ikke produceret samtidigt som ét oprindeligt sæt, selv om alle seks er i samme limegrønne farve. Eksempler på mærkninger og stempler samt patentlabel er affotograferet og kan naturligvis ses ved fremvisning.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 28.8.2026 kl. 19:13 ・ Annonce-ID: 24396697