Billedgalleri
Sabotage (Alfred Hitchcock), dvd
Til salg
Fragt fra 28,90 kr. + Tryg betaling 10 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Opret en pakke
Køb mere fra sælgeren og betal kun én fragtomkostning.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Filmens specifikationer
Original titel: Sabotage
Instruktør: Alfred Hitchcock
Medvirkende:
Winnie Verloc Sylvia Sidney
Karl Verloc Oscar Homolka
Stevie Desmond Tester
Ted Spencer John Loder
Renee Joyce Barbour
Superint. Talbot Matthew Boulton
Hollingshead S.J. Warmington
The Professor William Dewhurst
Stikord: The Secret Agent
Alfred Hitchcocks Sabotage fra 1936 er en mørk og atmosfærisk thriller, der skiller sig ud i instruktørens britiske periode. Filmen er løst baseret på Joseph Conrads roman The Secret Agent og centrerer sig om Karl Verloc (Oskar Homolka), som driver en lille biograf i London med hustruen Winnie (Sylvia Sidney) og hendes yngre bror Stevie (Desmond Tester). Karl er dog også - uden familiens vidende - medlem af en sabotagegruppe, der styrer deres aktiviteter fra biografen. Scotland Yard kommer på sporet, og de får en agent ansat i en nærliggende forretning for at holde øje med gruppen, som planlægger et massivt bombeangreb ved Piccadilly Circus.
En af filmens mest kontroversielle scener involverer Verlocs unge svoger, Stevie, der uforvarende bærer en bombe gennem byen. Eksplosionen, der dræber Stevie og flere civile, blev senere af Hitchcock selv betragtet som en fejl. Han mente, at det var "a serious mistake" at lade bomben detonere, hvilket han diskuterede i detaljer med François Truffaut i bogen Hitchcock/Truffaut.
Filmens tone er gennemgående dyster, og selv de "heltemodige" karakterer anvender tvivlsomme metoder. Denne kyniske tilgang adskiller Sabotage fra Hitchcocks mere legende værker og giver den en unik plads i hans filmografi.
Selvom Sabotage ikke opnåede samme popularitet som nogle af Hitchcocks senere film, er den blevet genstand for fornyet interesse. Kritikere har fremhævet dens visuelle virtuositet og dens evne til at skabe intens spænding. Den er ikke blandt Hitchcocks mest fejrede værker, men dens mørke atmosfære og moralske kompleksitet gør den til en bemærkelsesværdig film i hans britiske periode.
En pudsig detalje:
Der hersker nogen forvirring omkring Verlocs fornavn i forskellige versioner af The Secret Agent.
I Joseph Conrads originale roman fra 1907 hedder han Adolf Verloc. Dette fremgår tydeligt i teksten, hvor hans kone kalder ham "Adolf". Dog har senere film- og TV-adaptationer ændret hans fornavn:
I BBC's miniserie fra 2016 blev han omdøbt til Anton Verloc. Ifølge skuespilleren Toby Jones, der spillede rollen, skyldtes ændringen, at "no one can be called Adolf anymore".
Samme overvejelser har Alfred Hitchcock tilsyneladende haft 80 år tidligere, for i hans film Sabotage fra 1936 blev navnet på Oskar Homolkas karakter ændret til Karl Verloc. Selv om Anden Verdenskrig endnu ikke var brudt ud i lys lue, så var Adolf Hitler på dette tidspunkt i historien Tysklands ubestridte leder, og hans regime havde allerede vakt betydelig bekymring i udlandet.
For at gøre forvirringen total må det hellere nævnes, at David Suchets karakter i BBC's 1992-version fik fornavnet Alfred - måske som et anerkende nik til den legendariske mesterinstruktør.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 26.8.2026 kl. 17:50 ・ Annonce-ID: 24340628





