Billedgalleri
Antik kinesisk Buddha / Buda Qing/Republik-perioden – ca. 27 cm
Til salg
Fragt fra 59,99 kr. + Tryg betaling 100 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Opret en pakke
Køb mere fra sælgeren og betal kun én fragtomkostning.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Antik kinesisk Buddha / Budai i porcelæn – Famille Rose, Qing/Republik-perioden – ca. 27 cm
Denne her er en af de ting fra familiens gemmer, hvor jeg efterhånden har måttet erkende, at det ikke bare er en gammel porcelænsfigur, men en reel kinesisk antikvitet og et samlerobjekt.
Figuren forestiller den smilende Budai, ofte omtalt som den leende Buddha, med den karakteristiske store mave, perlekæde i hånden og den lille sæk ved siden. Den er udført i hvidglaseret porcelæn med fine håndmalede detaljer i ansigtet, på fødderne, perlerne mv.
Jeg har brugt en del tid på at lede efter sammenlignelige eksemplarer internationalt. De er ikke ligefrem noget, man finder i store mængder, men tilsvarende kinesiske Budai-figurer optræder på internationale auktioner og hos antikvitetshandlere. Jeg har bl.a. fundet en meget nært beslægtet Famille Rose Budai beskrevet som Qing Dynasty / Republic-perioden, med vurdering på USD 500–800.
På markedet har jeg fundet tilsvarende ældre figurer udbudt og solgt i et meget bredt prisniveau – omtrent 5.000–12.000 kr., afhængigt af alder, størrelse, proveniens, mærkning, bemaling og stand. Det er mange penge, men det er også en helt anden kategori end de almindelige nyere Buddha-figurer, man ser til et par hundrede kroner.
Denne er en stor og tung figur på omkring 27 cm og fremstår efter min vurdering meget hæderligt bevaret i forhold til alderen. Jeg kan ikke se egentlige afslag. Den oprindelige bemaling er selvfølgelig ikke lige kraftig overalt længere, og den har mistet noget af sin oprindelige farve og glød gennem årene. Til gengæld er den ikke restaureret eller malet op, hvilket jeg personligt synes er væsentligt på en gammel genstand som denne. Alderen må gerne kunne ses.
Jeg prøver i første omgang at sælge den privat her, inden jeg eventuelt går videre til et auktionshus. Prisen er derfor sat med udgangspunkt i de internationale sammenlignelige eksemplarer, jeg har kunnet finde, men samtidig lavere, fordi det er et privat salg uden en egentlig auktionshusattribuering.
Det er ikke en figur, jeg synes, man bare skal smide i kurven uden videre. Skriv meget gerne til mig først, og er du seriøst interesseret, vil jeg faktisk anbefale, at du kommer forbi og ser den i virkeligheden. Så kan man selv se porcelænet, glasuren, den bevarede bemaling og standen ordentligt, inden man beslutter sig.
En meget smuk og usædvanlig gammel kinesisk figur, som nu forhåbentlig kan komme videre til en samler eller et hjem, hvor den bliver værdsat som den antikvitet, den er.
Bud modtages
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 27.8.2026 kl. 17:15 ・ Annonce-ID: 24096975
