
Billedgalleri
LP, Madonna - The First Album
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 12 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Hvordan lyder den så Madonnas debut fra 1983, her mere end 40 år efter? En kombination af cool 80'er synthesizer og Madonnas friske unge vokal, samt en gang simple, men på samme tid geniale, iørefaldende sange med virkelig fængende omkvæd. Det er ren pop perfektion. Der er 8 numre som alle er upbeat dance-pop numre og alligevel lyder de forskelligt og originalt. Synth-tonerne på åbningsnummeret "Lucky Star" er så ikoniske, i det hele taget en af de mest fængende numre Madonna har skrevet og den er ideel til at sætte stemningen på albummet. Den følges op af "Borderline", en anden af hendes helt store numre, der er så flot sat op og sunget med så fin en indlevelse. "Holiday" der åbner side B, er endnu en Madonna klassiker, den er så lækkert produceret og totalt opløftende. Jeg har den altid i hovedet på sidste arbejdsdag inden en ferie. "Everybody" som lukker albummet, var Madonnas allerførste single, den skiller sig ud ved at være lavet tidligere end de andre, man hører at den er lavet på bagkant af disco-bølgen, men stadig et godt nummer. Det er faktisk vildt hvor godt et debutalbum det er, så innovativt et lydbillede hun fik skabt og albummets indflydelse på pop musikken har været kolossal. Mere end 40 år efter må dommen være, ja, albummet er i den grad stadig relevant og har klart overlevet tidens tand.
Vinylen har et par små følbare skrammer på side 2 og lidt overfladestreger på begge sider. Den spiller godt med kun lidt lav knitren i få passager. Der høres ingen kliklyde og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Coveret er pænt med kun lidt kant/hjørneslid. Kommer i det originale poly-forede innersleeve med foto og tekster, som har brugsspor men stadig fremstår rimelig pænt.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.8.2026 kl. 19:59 ・ Annonce-ID: 23668506



