Billedgalleri
Superscope A-260 (Marantz)
Til salg
1.200 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Marantz
Jeg skal have reduceret i samlingen, så jeg sælger denne ny-renoverede Superscope A-260 forstærker fra den første halvdel af 1970'erne.
Superscope tænker du måske? Historien er at Superscope ejede Marantz firmaet fra ca. 1965 og frem til 1980, hvor Marantz så blev købt af Philips og alting begyndte at gå ned af bakke. Men i perioden hvor Superscope var ejer af Marantz, lavede de deres egne produkter meget kraftigt baseret på tilsvarende Marantz produkter. Denne A-260 er en næsten tro kopi af Marantz 1030, med samme specifikationer.
Denne her er komplet renoveret på eget værksted med alle (på nær 1) elektrolytter skiftet.
Det er en fin lille forstærker, specificeret til 2 x 15 Watt, mine målinger viser mere end 2 x 16 Watt i 8 Ohm, med Total Harmonic Distortion (THD) mindre end 0,2%. Spec siger < 0,5%
Forstærkeren spiller fremragende, på trods af den beskedne effekt. Der er ingen skrat og bøvl med omskiftere og kontroller. Alle pærer virker. Kosmetisk er den rigtig pæn med trækabinet og kun minimale brugsspor. Se billeder.
Ved renovering er der brugt kvalitets kondensatorer fra Nichicon, Elna, Vima og andre leverandører. Bias og DC Offset er justeret og i orden. Så her får du en forstærker der er klar til at spille mange år endnu.
Forstærkeren kan ses og høres hos mig i Holbæk på et passende sæt højttalere.
Jeg sender ikke.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.8.2026 kl. 12:10 ・ Annonce-ID: 23650807