Billedgalleri
Stephan Sinding «Den fangne mor» – Keller & Reiner Berlin 1905 – patineret gips
Til salg
625 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Smuk og karakterfuld tidlig 1900-tals reduktion af Stephan Abel Sindings (1846–1922) berømte skulptur «Den fangne mor» (Captive Mother / Mother in Bondage).
Motivet viser en nøgen kvinde, der knæler med hænderne bundet bag ryggen, mens hun ammer og omfavner sit barn. Værket er et af Sindings mest kendte og følelsesladede arbejder og vandt Grand Prix på verdensudstillingen i Paris 1889.
Signatur og stempler:
– Signeret «Stephan Sinding» på basen
– COPYRIGHT 1905 BY KELLER & REINER BERLIN W.
– GESETZLICH GESCHÜTZT
Keller & Reiner i Berlin havde rettighederne til at producere og sælge reduktioner af Sindings skulpturer efter hans store udstilling hos dem i 1902.
Materiale: Patineret gips med indvendig metalarmatur (jern/ståltråd).
Størrelse: Ca. 20 cm lang × 15 cm høj og 12 cm Bred.
Tilstand:
Kvindens bundne arme er desværre brækket (den ene arm er helt af). Der ses rødlig rest fra tidligere lim. Ellers normal aldersslid og smuds. Skulpturen er stadig meget dekorativ og har stor karakter.
Sinding var norsk-dansk billedhugger og en af de betydeligste skikkelser i skandinavisk skulptur omkring 1900. Flere af hans hovedværker står i Ny Carlsberg Glyptotek.
Afhentes eller sendes forsigtigt pakket.
Pris: 625 kroner
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.8.2026 kl. 09:16 ・ Annonce-ID: 23646236