Billedgalleri
SØGER CHIHUAHUA
Til salg
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
For omkring tre år siden mistede vi vores elskede chihuahua. Det efterlod et tomrum, som har taget lang tid at bearbejde, og derfor har vi heller ikke haft travlt med at få en ny hund. Vi ville være helt sikre på, at det føltes rigtigt – ikke som en erstatning, men som et nyt familiemedlem, der kunne få sin helt egen plads i vores hjerter.
Nu føler vi endelig, at tiden er den rette, og vi leder efter en lille chihuahua-tæve, gerne en voksen og ikke hvalp som kan blive en del af vores familie.
Vi bor i Farum i en stor lejlighed med tre altaner og masser af skønne grønne områder lige uden for døren. Vi elsker at være ude i naturen og går ofte ture i skoven eller tager på aftenture til stranden. Vi glæder os til at dele alle de oplevelser med en lille hund ved vores side.
En af de ting, der betyder allermest for os, er, at hun ikke skal være meget alene. Min mor og jeg arbejder på en måde, hvor vores arbejdstider passer sammen, så der næsten altid er nogen hjemme. Som udgangspunkt vil hun højst være alene omkring en time om dagen, og resten af tiden vil hun være omgivet af nærvær, omsorg og kærlighed.
Vi ved, hvilket ansvar det er at have en hund, og vi ved også, hvor meget glæde og kærlighed en chihuahua kan bringe ind i en familie. Derfor søger vi ikke bare en hund – vi søger et nyt familiemedlem, som skal have et trygt, kærligt og blivende hjem resten af sit liv.
Vi håber, at I vil have lyst til at lære os bedre at kende, og vi svarer meget gerne på spørgsmål, hvis I ønsker at vide mere om os.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.7.2026 kl. 12:50 ・ Annonce-ID: 23432839