Billedgalleri
Petit Brabancon med DKK stamtavle
Til salg
12.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
Karsten søger et kærligt hjem ❤️
Karsten er en utrolig kærlig lille hund, fuld af livsglæde og personlighed. Faktisk opfører han sig som en lille, lalleglad labrador – bare i en størrelse på 6-7 kg. 😄 Han elsker mennesker og hunde, og hos Karsten skal alle helst lige have en hilsen med på vejen.
Han er utrolig social og vil derfor trives rigtig godt i et hjem, hvor der er en anden hund og/eller børn, som han er vant til her. Han elsker selskab, opmærksomhed og at være en del af familien og vil hurtigt komme til at savne det, hvis han er meget alene.
Karsten er noget af det sødeste og kærligste og elsker at blive nusset og putte. ❤️ Han er sund og rask og har ingen vejrtrækningsproblemer. Han er en glad og lærenem hund, som lystrer fint, og han går også gerne uden snor, hvor det er forsvarligt.
Karsten er på ingen måde en problemhund. Han er faktisk alles yndling herhjemme. 🥰 Han er avlet her hos os og er kommet tilbage, fordi hans tidligere ejers personlige forhold ændrede sig. Jeg har derfor fået ham hjem igen, men må erkende, at jeg selv har for meget om ørerne til at kunne give ham den tid og opmærksomhed, han fortjener.
Karsten har stamtavle i Dansk Kennel Klub og sælges med købskontrakt.
Det haster ikke med at finde et nyt hjem til ham. Det vigtigste for mig er at finde det helt rigtige hjem – gerne hans sidste og blivende hjem, hvor han kan få masser af kærlighed, selskab og være en del af familien. ❤️
Hvis du tror, Karsten kunne være den helt rigtige hund for dig og din familie, er du meget velkommen til at skrive og fortælle lidt om jer og det liv, I kan tilbyde ham.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 20.9.2026 kl. 11:16 ・ Annonce-ID: 23428347