Billedgalleri
Vores elskede hund Niels søger nyt hjem
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Et nyt kærligt hjem søges til vores elskede Niels ❤️
Det er med meget tungt hjerte, at vi har besluttet at finde et nyt hjem til vores skønne hund, Niels.
Niels fylder 6 år den 27. juli og er en australsk hyrdehund med en smule border collie i sig. Vi har haft ham siden han var hvalp, og han har været en elsket del af vores familie lige siden. Derfor er dette en beslutning, vi har brugt lang tid på og kun træffer, fordi vi ønsker det allerbedste for ham.
Vi står over for en stor livsændring. Vi flytter fra vores hus på landet til en lejlighed i Stockholm, vi har en søn på 2 år, og til august får vi en lillesøster. Vi må desværre erkende, at vi fremover ikke kan give Niels den tid, opmærksomhed og de oplevelser, han fortjener.
Niels er en utrolig kærlig, loyal og lydhør hund. Han elsker at være tæt på sine mennesker og knytter sig meget til sin familie. Derfor tror vi, at hans ideelle hjem vil være hos én person – eller et roligt par – med masser af tid, nærvær og lyst til at have en hund som en stor del af hverdagen.
Han er god med børn, men trives bedst, når der ikke er for mange mennesker omkring ham, og hvor han kan få ro og opmærksomhed.
Han er generelt god med andre hunde – både tæver, hanner og hvalpe. Efter han blev kastreret, er han dog blevet meget madglad og bryder sig ikke om at dele sin mad med andre hunde. Derfor skal fodring naturligvis foregå hver for sig. Han opsøger ikke konflikter og er ofte helt tilfreds med blot at gå en lille bue uden om andre hanhunde.
Han har altid gået meget uden snor hos os. Vi har boet på landet uden indhegnet have, og han kommer altid, når man kalder. Han stikker aldrig af. Ser han et rådyr eller en hare, kan han godt finde på at sætte efter det af ren hyrdeinstinkt – men han vil blot jage dem væk og kunne aldrig finde på at gøre dem fortræd. (Og han har i øvrigt aldrig været hurtig nok til at fange dem. 😉)
Kort sagt får man en fantastisk hund, som er kærlig, trofast, nem at have med at gøre og meget velfungerende. Han søger ikke nyt hjem, fordi han er en problemhund – tværtimod. Han søger kun nyt hjem, fordi vi ønsker, at han fortsat skal have det liv, han fortjener.
Hans ideelle hjem ville være en familie uden små børn og uden katte som ikke er vant til hunde.
Om Niels:
* 🐾 Fyldte 6 år den 27. juli
* 🐾 Australsk hyrdehund med lidt border collie
* 🐾 Kastreret
* 🐾 Vaccineret efter vaccinationsprogrammet
* 🐾 Ingen stamtavle (fra en privat familie i Nordjylland, hvor begge forældre var familiens egne hunde)
* 🐾 Sund, glad og i god form
Det vigtigste for os er, at Niels får det helt rigtige hjem. Derfor haster det ikke, og vi forbeholder os retten til selv at vælge hans kommende familie. Vi vil meget gerne lære interesserede at kende og høre om, hvad I kan tilbyde ham.
Hvis du tror, at du kan give Niels et kærligt og blivende hjem, er du meget velkommen til at skrive lidt om dig selv og din hverdag.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.7.2026 kl. 13:00 ・ Annonce-ID: 23286276