Billedgalleri
Bichon Havanais hvalpe
Til salg
13.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 uger
PÅ GRUND AF DEN STORE INTERESSE, ER ANNONCEN FORELØBIG SAT PÅ PAUSE.
D. 21. 6. blev disse syv skønne Bichon Havanais hvalpe født, fire piger og tre drenge.
De er nu fire uger gamle.
Alle har fra starten udviklet sig helt “efter bogen” og de er nu alle aktive, nysgerrige og legesyge.
De bor her midt i stuen, er vant til aktivitet omkring sig, er vant til børn og husets anden hund, radio og musik, lyden af støvsugeren og hvad der ellers foregår.
De har hver dag masser af fysisk kontakt med mennesker og er helt rolige ved det.. De kommer ud og leger i haven, når vejret er til det og bliver senere så småt introduceret til renlighedstræning. Desuden kommer de med på ture i bilen. De bliver vænnet til at få klippet negle, og får deres første bad her.
Forældrene er begge de mildeste, gladeste og rareste hunde, man kan forestille sig.
Far er chokoladebrun og hvid, mor er rød og hvid (se billeder).
Far er stambogsført i DKK, mor i DDH. Hvalpene sælges derfor uden stamtavle.
Begge forældre er øjenlyst og patellaundersøgt uden anmærkninger.
Hvalpene vil omkring 7 uger blive gennemgået og sundhedstjekket hos dyrlægen, de vil blive chippet og vaccineret og vil ved behov få ormekur.
De bliver registreret i Dansk Hunderegister og vil efterfølgende få deres sundhedsbog med sig videre. De er klar til at flytte “hjemmefra” ca 28.8., hvor de er knap 10 uger gamle.
Jeg lægger selvfølgelig stor vægt på, at de alle kommer ud i gode, kærlige hjem som matcher en hunds behov og som passer til netop denne race.
En Bichon er alle tiders familiehund, den er legesyg og glad, men også rolig og stilfærdig. Den er en meget, meget kærlig hund som knytter sig tæt til sine mennesker. Den kan derfor have svært ved at være alene hjemme for længe ad gangen, så hjem der kan imødegå dette behov, vil blive foretrukket. Desuden skal der meget gerne være god tid til at træne “alene hjemme” når den kommer til sit nye hjem.
Jeg må forbeholde mig ret til at afslå salg af en hvalp, hvis jeg ikke mener køber matcher den enkelte hunds behov.
Det koster 1.500 kr at reservere en hvalp. Beløbet bliver fratrukket ved overdragelsen, men bliver ikke refunderet hvis køber “springer fra” inden.
Hvalpene kan besøges efter forudgående aftale. Når køber har valgt en hvalp, vil det være muligt at følge “sin” hvalp i de kommende uger.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.7.2026 kl. 08:58 ・ Annonce-ID: 23195157