Billedgalleri
3 antikke Drake’s Voyages-stik, Alexander Selkirk, 1700-tallet
Til salg
Fragt fra 39,99 kr. + Tryg betaling 85 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Tre antikke engelske bogstik, heriblandt det kendte motiv Alexander Selkirk on the Island of Juan Fernandes. Bladene er mærket “Engrav’d for Drake’s Voyages”, og mindst ét er signeret “Jˢ Record Sculp.”, formentlig kobberstikkeren James Record.
Motiverne knytter sig til Edward Cavendish Drakes rejseværk A New Universal Collection of Authentic and Entertaining Voyages and Travels, først udgivet i London i 1768. De fremstår som originale kobberstik fra anden halvdel af 1700-tallet, men de er ikke professionelt autentificeret, og det kan derfor ikke dokumenteres, om netop disse aftryk stammer fra førsteudgaven fra 1768 eller en senere udgave trykt fra de samme plader.
Alexander Selkirk var den skotske sømand, som overlevede mere end fire år alene på Juan Fernández-øerne, og som almindeligvis forbindes med inspirationen til Daniel Defoes Robinson Crusoe.
De øvrige motiver omfatter:
• Habits of the People of Chili in America
• Remarkable Serpents and Baboons of Gautimala in America
• The Porcupine & a Strange Animal called Quoggelo found in Guinea
• The Manner of Executing Criminals in Guinea
Jeg købte bladene samlet på et lokalt antik- og samlermarked nær Reading i England i midt 1990’erne. Sælgeren var en ældre privat samler med flere albums og notater og fremhævede allerede dengang Selkirk-motivet som det mest interessante.
Mål: ca. 27 × 19 cm pr. blad.
Stand: Bladene er meget hårdt alders- og brugspåvirkede med gulning, folder, rifter, kanttab samt ældre reparationer og forstærkninger. De sælges ikke som samlereksemplarer i fin stand. Motiverne og størstedelen af billedfelterne er bevaret. Se alle billeder grundigt.
Sælges samlet. Besigtigelse før køb er velkommen i enten 8000 Aarhus C eller 3000 Helsingør efter aftale.
Kan sendes forsvarligt og helt fladt mellem kraftige stive plader.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.7.2026 kl. 17:41 ・ Annonce-ID: 23123492