Billedgalleri
Dværgpuddel med Dansk Kennel Klub-stamtavle
Til salg
12.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
Alvin får besøg søndag den 2. august. Annoncen opdateres herefter.
Verdens allerbedste Alvin søger nyt femstjernet hjem, hvor der enten bor en steriliseret tæve på hans egen størrelse, eller hos erfarne og dedikerede tidligere puddelejere/kendere, som er meget hjemme/har mulighed og lyst til at have ham meget med, da han ikke er vant til at være alene.
Alvin er sød, sjov, opmærksom, kærlig og snakkende. Han er vild med at vise sig frem og elsker at få mennesker til at grine. Han er vant til at sove i sengen, men ikke i sofaen. Det vil dog ikke tage mange sekunder at lære ham, at det er helt okay også at være der, han er nemlig både lærenem og magelig.
Han er en nem hund med et rigtigt dejligt temperament. Han finder sig fint i bad, blower, klipning og opfører sig eksemplarisk hos dyrlægen, selvom han absolut kunne finde ting, han hellere vil.
Har aldrig udvist den mindste tendens til aggression.
Han er meget ’han’ og er dominerende men forholdsvis fair i forhold til andre hanhunde, både intakte og ikke-intakte, men han skal ikke bo med en. Til gengæld er han virkelig tævernes ven, og han elsker at putte tæt. Han vil gerne være med i haven, men han er ikke en hund, der graver huller eller sætter så meget pris på udelivet, at han gider at være med ude, når vejret er dårligt. Han er opvokset på landet og er ikke vant til at komme meget med væk hjemmefra, men eftersom han søger et hjem, hvor der er en hund, han kan spejle sig i, eller hos erfarne puddelejere, kommer han helt sikkert til at tage det i stiv pote. Alvin er ikke specielt madglad, så træning foregår med yderst lækre godbidder og masser af ros og anerkendelse.
Alvin er en værre badutspringer, og det udnytter han til fulde, hvis han gerne vil have opmærksomhed, og det vil han gerne ofte. Han er ikke slem til at hoppe op ad mennesker, men han springer gerne lige op i luften, helt i albuehøjde. Alvin er ikke kastreret og er far til en håndfuld kuld, så selvom man kastrerer ham, vil man ikke kunne opnå, at han kan bo med en ikke-steriliseret tæve. Han er mentalt meget påvirket, når vores tæver er i løbetid, så derfor ønsker vi at finde et nyt hjem til Alvin.
Alvin har stamtavle hos Dansk Kennel Klub. Han bliver 3 år den 28. juli, vejer cirka 5 kilo og måler cirka 35 cm. Han er passet med vaccinationer og har pas men er ikke rabiesvaccineret.
Alvin har som mange andre små hunde tendens til tandsten og kan indimellem finde på at lave gadedrengehop, han er i forbindelse med vores ønske om at finde et nyt hjem til ham klinisk undersøgt den 15. juli 2026 uden anmærkninger.
Yderligere sundhedsdata:
PL-status: 0/0
Prcd-PRA – PCR: fri grundet forfædres DNA-test
Hvis du er interesseret i at møde Alvin, kan jeg kontaktes på 61478895.
Sælges kun for Alvins psykiske velbefindende og absolut ikke til hvem som helst.
Sælges ikke til avl, hvilket der laves kontrakt på, eller hjem med andre hanhunde og/eller intakte tæver.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.7.2026 kl. 20:05 ・ Annonce-ID: 23036842