Billedgalleri
Italiensk full carbon racer med Campagnolo Chorus.
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Stelstørrelse: L
Hjulstørrelse: 28"/700c
Cykeltype: Racer
Battaglin / Zegno.
Størrelse Large / 56 cm.
Ramme og forgaffel er carbon, med klarlak oven på kulfiberen, hvilket ser rigtigt flot ud, specielt i solskin.
Der er ingen ridser eller mærker, aldrig væltet eller styrtet.
10 speed Campagnolo Chorus gruppe.
Bremsekløerne er dog Chorus D-Skeleton fra 11 speed-serien, monteret med Swiss Stop bremseklodser.
De røde hoods er fra Hudz, som er blødere og mere behagelige at holde på.
Røde pulley-hjul er i alu med lukkede lejer.
Hjulsæt: Campagnolo Zonda højprofil med flade aero-eger, 14 eger foran og 16 eger i baghjulet.
Dæk: Continental Gran Prix 5000 med letvægtsslanger fra Specialized.
Kranksæt: FSA Carbon Compact Pro med en Miché TT Aero-klinge, 50/36 T. Pedalarmslængde 172,5.
Kassetten er Campagnolo 12-25.
Carbon flaskeholdere.
Styr og frempind: ITM Triango Aero Wing, monteret med et out front mount til Garmin.
Sadelpind: FSA Carbon SLK.
Sadel: Full carbon sadel fra franske X-Peria.
(Jeg har i årevis kørt med én magen til på min pendler-cykel, og den er overraskende komfortabel, men jeg har en håndfuld andre sadler, der kan komme på i stedet).
Mærkerne på rammen siger ”Zegno”, men det er egentligt en Battaglin Compact Carbon som denne;
https://www.youtube.com/watch?v=hzNk6MrkUfY
Historien går på, at hedengangne Bikebuster solgte Battaglin-cyklerne så billigt, at italienerne mente det gik ud over deres gode navn og rygte, og så opfandt de i stedet det mundrette (?) navn” Zegno”.
Cyklen her er oprindeligt en Carbonium Reparto Corse Full Carbon Limited Edition (jeg købte den fra ny og har stadig købsbevis), der kun blev fremstillet i 50 eksemplarer, men den har aldrig kørt i den nuværende opbygning; Jeg syntes bare at rammen, med det synlige carbon lay-up under lakken, var så flot, at jeg for efterhånden en del år siden, da jeg havde købt en anden sommercykel, begyndte at finde matchende dele og ombyggede den til ukendelighed, alene for at have den hængende til pynt, men nu er der desværre ikke plads til den mere.
Øvrige mål:
Overrøret måler 56. cm. horisontalt.
Sadelrøret måler 52 cm. center kranksæt til toppen af sadelrøret.
67 cm. fra center sadelpind til center styr.
74 cm. fra center kranksæt til center sadel-rails.
Styret måler 42 cm. c/c.
Frempinden måler 10,5 cm.
Til info er jeg selv 182 cm.
Cykel vejer 8,050 kg. som den står på billederne.
Sælges med almindelige, flade MTB-/city pedaler.
Rigtigt fin som begynder-racer / 1.-gangsracer eller luksus pendler, eller hvis du bare vil have en cykel, som du *helt* sikkert ikke møder andre af.
Der medfølger de originale, sorte Campagnolo hoods, Campagnolo klistermærker til hjulene (de oprindelige decals var blå) og en pakke nyt styrbånd fra Prologo (selvfølgelig hvidt/rødt).
Kan ses og prøves på Willemoesgade, tæt på Trianglen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.7.2026 kl. 09:35 ・ Annonce-ID: 23007693
