Billedgalleri
Opflaskede kattekillinger
Til salg
1.500 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 10 uger
3 opflaskede og helt fantastiske killinger søger nyt hjem. - De er ikke gratis og befinder sig i København.
Svend (dreng), Merle (pige) og Niels-Peter (dreng) blev efterladt af deres herreløse mor, som kun 4 uger gammel.
Killingerne blev født i vores båd, og da de blev forladt af deres mor, tog jeg opgaven på mig, at opflaske dem med kvalitet og massere af kærlighed.
De er vokset op med hund og mennesker omkring sig, og er vant til transport og skift af omgivelser (jeg har taget dem med i sommerhus, til venner og familie). De er alle trænet til at have sele på, og har kun været udenfor i snor. De er selvfølgelig renlige, med ormekur og vaccinationer. Sundhedsbog medfølger.
Om deres personlighed:
Merle er kuldets eneste pige, men den klart modigste. Hun er lærenem og med gode katteinstinkter. Hun putter og spinder gerne når det er sovetid, men når hun er vågen er der fart på. Hun lære hurtigt hvad hun ikke må, men det holder hende ikke fra at gøre det. Ligeså snart hun er opdaget, skynder hun sig at lade som ingenting.
Niels-Peter er den vilde dreng i kuldet. Han elsker at lege vildt, men kontrolleret og bider ikke hårdt. Han søger ofte én ved puttetid, da han helst ikke sover alene. Han er omsorgsfuld overfor de andre, men vækker også gerne hans søskende, når han syntes det er lege tid.
Svend har fuldkommen styr på, hvad tid foderet/mælken skal gives, og han er også kuldets største killing. Han er god som dagen er lang, men motorisk lidt langsommere end de andre. Den tid de andre bruger på at lege vildt, bruger han på at hygge hos mennesker og observere hans søskende.
Jeg er selv studerende på Københavns Universitet og læser kandidaten af Husdyrvidenskab, så selvom pengene ikke er mange, er de opvokset på kvalitetsfoder og berigende omgivelser, da jeg om nogle kender til vigtigheden.
Killingerne er derfor heller ikke gratis, men dækker kun de udgifter jeg har haft til dem. Jeg forventer at hver killing koster mellem 1.250-1.750 kr, alt efter hvilke udgifter der kommer de næste par uger (fremviser gerne budget).
De kan overtages enten med deres 12 ugers vaccination (mod betaling) eller lige inden, så nye ejer selv står for det.
Deres fødselsdag er bestemt til d. 21.04.26, men de er nok lidt ældre. De er klar til at flytte hjemmefra i uge 29.
De er mine små katte-babyer, og derfor ville jeg også elske, at høre lidt om hvad nye ejere kan tilbyde
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.7.2026 kl. 18:01 ・ Annonce-ID: 22732127