Billedgalleri
Vintage restaureret mono anlæg, Philips rørforstærker, B&O højttaler etc.
Til salg
2.000 kr.
Varebeskrivelse
Mærke: Bang & Olufsen
Type: Andet
Her er et komplet mono system, dedikeret primært til lakplader (78'ere) og mono vinyl plader. Der er mulighed for afspilning af stereo vinyl også (gengivet i mono selvfølgelig).
Forstærkeren er en Philips EL 6405 rørforstærker fra ca. 1959. Den er fuldstændig renoveret og der er lavet lidt forbedringer, bl.a. individuel biasjustering af udgangsrør- Alle rør er udmålte, og slidte/defekte udskiftet. Der er 3 indgange: 1. MM pick-up (RIAA), 2. krystal/keramisk pick-up, 3. Linieindgang hvor fx. CD afspiller, bluetooth modtager osv. kan tilsluttes. Der medfølger et adapterkabel til linieindgangen. Der er lavet en mastervolume, så sus og støj kan dæmpes betragteligt. Forstærkeren er på 25W. Den er lidt patineret at se på, men teknisk er den 100% på toppen.
Pladespiller 1 er en Eltra 1031 fra anden halvdel af 60'erne. Den har været helt adskilt, renset, smurt og justeret. Mellemhjul er renoveret og der er monteret en ny Audio Technica pick-up, koblet som mono for at passe til forstærkeren. Den kan bruges halvautomatisk, og den kan bruges som skifter. Dvs. man kan lægge fx. 10 stk. af morfars Beatles singler på, og den afspiller dem derefter én efter én. Der kan afspilles stereovinyl på denne uden at de ødelægges.
Pladespiller 2 er en Garrard RC110 fra ca. midten af 50'erne. Den er ligeledes gået totalt igennem og er renset, smurt og justeret. Den har en Ronette krystal pick-up med 2 nye nåle, én til lakplader og én til vinyl (mono). Det er en pladeskifter, så her kan også afspilles en stak plader én efter én. Virkelig glimrende til afspilning af lakplader, ligesom mono vinylsingler og evt. mono LP'er. Kun egnet til mono plader. Flot stand i sin lysbrune hammerlak og superfede slangeskinds æske. Nåle til pick-up fås stadig.
Højttaleren er en B&O Type K fra ca. 1964 i palisander. Højttaleren var oprindeligt tiltænkt som reservedels donor, da den er lidt rough i kabinettet og har diverse finérafslag (se bill.) Desuden manglede de 4 små ben. Jeg synes det var synd at slagte den, så jeg monterede en fin sokkel under den, gav den noget møbelolie ad flere omgange, og skiftede kondensatorer i delefilteret. Nu ser den ganske anstændig ud og spiller fint. Passer glimrende til anlægget der har en meget autentisk klang. Det er en 3-vejs højttaler og alle enheder er 100% OK.
OBS! Lampe, tæppe, plader og reol er ikke en del af salget, men kun brugt for at skabe et autentisk miljø!
Der kan ved interesse evt. medfølge nogle lakplader jeg har dubletter af.
Perfekt til samleren/entusiasten der ynder historiske plader, eller simpelthen gerne vil have mulighed for at afspille disse gamle medier korrekt, samtidig med at man fx. kan streame til anlægget og bruge det i det daglige. Jeg skiller mig af med det, fordi jeg selv har flere mono set-ups, og ikke kan huse det hele.
Alt kan naturligvis afprøves, og der kan evt. sendes flere billeder/videoer pr. sms.
Sendes ikke, da det vil være alt for omfattende.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.6.2026 kl. 10:59 ・ Annonce-ID: 22593673
