
Billedgalleri
Dansk Superman 1950 + 1951 + 1952 + 1953 + 1954. Komplet samling.
Til salg
70.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Dansk Superman 1950-1954.
1950: 1-2.
1951: 3-17.
1952: 1-9.
1953: 1-5.
1954: 1-11.
Hele serien. Første danske Superman-serie. Tegninger ofte af Wayne Boring.
Bladene indeholder foruden Superman også Batman og Røde Pil (Green Arrow), men også Superdrengen (Superboy) og andre optræder.
Det meste er low-grade. Se billederne 24-25 for beskrivelse af de enkelte blade. Denne beskrivelse er egentlig beregnet til eget brug, men den kan vel være nyttig her… En nærmere vurdering af bladenes tilstand må man evt. selv foretage hos mig eller andetsteds.
OBS! betyder, at det enkelte blad umiddelbart er i den angivne tilstand, men at man så skal fratrække/tage højde for det, der står efter OBS! Bladet er dermed i en lavere kategori end først angivet. Bogstaverne A-F viser graden af fejlene, hvor F er værst/betydende. “Rullet ryg” betyder, at det ellers flade blad begynder at bue opad, når man nærmer sig ryggen af bladet.
Jeg er ikke i tvivl om, at mange af hæfteklammerne er udskiftet af den/de forrige ejere. Og jeg har da også selv gjort tilsvarende! Da jeg købte nr. 1-17 på auktion hos Lauritz (var det vist) for mange år siden, var 1/1950 en rygende ruinbunke med løs for- og bagside. Den slags foretrækker jeg at reparere, selv om det hos mange betragtes som helligbrøde.
Reparationerne på bladene er foretaget med papir fra perioden, nærmere bestemt fra et dansk Superman nr. 4/1951, hvis “rester” også medfølger ved salget – dermed kan man selv reparere videre, hvis man så ønsker. Dette blad er stadig komplet – alle siderne er der (se billede 23).
Billederne 15-18 viser blad nr. 1/1950, og billederne 19-22 viser blad nr. 2/1950.
Bladene er absolut i acceptabel stand! Intet løst (hvis det da ikke nævnes ved det enkelte blad) og et samlet hele.
Sælges samlet for 70000 kr. Bladene sælges ikke enkeltvis, da det ville være synd at splitte samlingen op.
Røg- og parfumefrit hjem. Heller ingen husdyr!
Dansk tegneserie. Comics.
Jeg SENDER kun, hvis der købes for mindst 150 kr. samlet blandt alle mine annoncer. Lægger dog gerne til side, hvis køber kommer forbi Kbh.s-området på et tidspunkt. Jeg er også ofte i København. Så kan vi evt. slippe for dyr og besværlig forsendelse.
Jeg ville være MEGET ked af at skulle sende disse blade, da de ikke er i bags/boards.
Bor i Albertslund.
OBS! Serien blev efterfulgt at Raketserier, som jeg også har sat til salg!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.6.2026 kl. 08:06 ・ Annonce-ID: 22543309




