
Billedgalleri
Den etiske fordring - K. E. Løgstrup
Til salg
150 kr.
Varebeskrivelse
1. udgave og 5. oplag:
Med det fantastiske omslag (ovenikøbet i pæn stand):
Pæn stand (Bogen er fra 1960 - dog med enkelte understregninger fra en blyant): Hæftet med omslag - 295 sider - 21x13,5 cm - Gyldendal 1960.
Prisen er fast.
De forskellige udgaver:
"De vigtigste udgaver af værket:
1. udgave (1956): Udkom den 27. november på forlaget Gyldendal. Dette er den oprindelige version, som introducerede Løgstrups berømte tese om, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hænder.
1. udgave, 6. oplag (1962): En væsentlig milepæl, da Løgstrup her udvidede bogens kapitel 10 med cirka fire sider for at præcisere sit syn. Denne tilføjelse er blevet bibeholdt i alle efterfølgende standardudgaver.
2. og 3. udgave: Udkom i henholdsvis 1968 og 1974. 4. udgave (2010): Udgivet på Forlaget Klim. Dette er standardudgaven, man oftest støder på i dag, og den indeholder et omfattende efterskrift af idéhistorikeren Hans Fink".
Beskrivelse:
"Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.
K.E. Løgstrup regnes blandt de fire store Århus-teologer, som ud over ham talte P.G. Lindhardt, Regin Prenter og Johannes Sløk.
Løgstrup blev født på Frederiksberg og voksede op på Vesterbro. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1923 og blev cand.theol. i 1930. I sin ungdom var han påvirket af vækkelseskristendom og KFUM-bevægelsen - noget som han senere tog afstand fra.
I årene efter sin kandidateksamen foretog han en række studierejser i Europa, særligt i Tyskland, hvor han i 1931-32 havde et ophold hos filosoffen og biologen Hans Lipps i Göttingen. I perioden 1936-43 var han præst ved Sandager-Holevad Pastorat i Fyens Stift.
Under sin tid som præst færdiggjorde han sin doktordisputats Den erkendelsesteoretiske konflikt mellem den transcendeltalfilosofiske idealisme og teologien, som blev antaget af Københavns Universitet i 1942. Disputatsen blev dog først antaget efter tre afslag. Blandt teologer blev den betragtet som filosofi, og blandt filosoffer blev den betragtet som teologi. I 1943 blev han professor ved Aarhus Universitet i etik og religionsfilosofi.
I besættelsesårene 1940-1945 deltog Løgstrup i modstandsbevægelsen og tog afstand fra forhandlingspolitikken, som den danske regering førte fra 1940 til 1943.
Som præst og i de første år som professor var Løgstrup eksistensteolog og tilhørte tidehvervsbevægelsen. Med årene tog han dog stadig mere afstand fra eksistensteologien. Det kulminerede i 1968 med bogen "Opgør med Kierkegaard" (1968).
Løgstrup blev æresdoktor ved to universiteter: Universitetet i Lund i 1965 og Universitetet i Marburg i 1977.
I 1975 gik Løgstrup af som professor ved Aarhus Universitet. Han fortsatte dog - på studenters opfordring - med at forelæse.
Løgstrup døde den 20. november 1981 i Hyllested på Djursland. Efter hans død blev hans prædikener fra tiden som sognepræst udgivet. Løgstrups efterladte manuskripter er samlet i Løgstrup Arkivet ved Aarhus Universitet.
Den etiske fordring:
Løgstrup skrev både om teologiske og filosofiske emner. I 1956 udgav han Den etiske fordring, hvori han redegjorde for sin etik. Bogen fik stor opmærksomhed i brede kredse og blev meget omdiskuteret. I bogen tager Løgstrup afstand fra den opfattelse, at kristendommen er nødvendig for det etiskes gyldighed - at de etiske normer først får gyldighed i kraft af kristendommen. Tværtimod siger han, at de etiske normers gyldighed er uafhængig af, om man er kristen eller ikke. De etiske normer udspringer af den etiske fordring - det etiske krav - der ligger i det rent menneskelige - "det humane", som han kalder det.
Den etiske fordring udspringer af den kendsgerning, at mennesker er dybt afhængige af hinanden, siger Løgstrup. Mennesker er hinandens verden og hinandens skæbne. Han udtrykker det på denne måde:
"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej."
Menneskelivet er nu engang sådan, at det ikke kan leves på anden måde end ved at man i tillid udleverer sig og giver mere eller mindre af sit liv i det andet menneskes hånd. Fordringen til det andet menneske om at tage vare på dette liv giver sig umiddelbart af denne kendsgerning, siger Løgstrup".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.6.2026 kl. 16:06 ・ Annonce-ID: 22357064



