Billedgalleri
(1/8)
Marcus Gøyes liigprædiken - Peter Jespersøn - Marcus Gøye
Til salg
5.000 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Moderne titel: "Marcus Gøies ligprædiken" :
Fulde titel: "Det Sidste / det Beste For dem Som holde sig stedse til Gud / Psalm. LXXIII. v.23 og 24. Og til en hæderlig Amindelse over Den Højædle og Velbaarne Herre / Sal. Hr. Marcus Giøe / Herre til Brahesborg / etc. Ridder / Kongl. Majs. til Dannemarck og Norge Højtbetroede Geheime=Estats- og Justits-Raad / saa og Ober=Hofmeister udi det Kongl. Rid=derkuge Academie her i Kiøbenhavn / Som ved en Salig døød hensov i Herren Anno 1698. den 28. april. og samme Aar den 14. Octob. blev fra Kiøbenhavn henført til Herløfsholm at nedsættes i sin Fæderne Grav : Forklared af Peter Jespersøn Kongl. Matestets Confessionario og Hof=Prædikant + Latinsk program udstedt af det Kgl. Ridder Akademi indeholdende Nekrolog over Marcus Giøe til Brahesborg. 13. Oct. 1698" (det må være rekord for lange danske titler - jeg føler jeg har læst bogen ved at blot at skrive titlen"
1. udgave og 1. oplag:
"Peacock"-marmorering på indvendig for- og bagsatspapir:
En ægte "forgylder" har været inde over selve indbindingen (se længere nede):
Brugt stand (bogen er fra 1704): Indbundet i hellædder og belagt med træpermer. Trykt på datidens fineste papir (se foto) - Van Gelder Papir fra familien Honning i Holland - for- og bagsatspapir med "peacock"-marmorering" - 29 centimeter høj og 21 centimeter bred - 3 sides rødt snit - vejer 1, 7 kg. Trykt i Kongl. Maj. og Univers. privileg. Bogtrykkerie, Kiøbenhavn 1704.
Prisen er fast.
Bogen har fået godt med tæsk - men af kun to andre kendte eksemplarer er dette den pæneste. Teksten er både på dansk og latinsk. Med bidrag fra bl.a.: Henrik Brahe 1670-1725 - Jørgen Bille 1672-1736 - Axel Bille 1659-1739 - Christen Thomesen Sehested 1664-1736 - Tage Toth 1648-1707 - Ole Worm + flere andre.
Ligprædikener:
"Ligprædikener eller ligtaler med biografisk indhold var en ny genre tæt forbundet med renæssancehumanismen. Fænomenet kom til Danmark i 1560’erne".
Om bogindbinding kort:
"En bogs bind består af de to bindsider (forperm og bagperm), som omslutter bogblokken forbundet over bogryggen med snore. Permerne i håndindbundne bøger er i vore dage af pap. Bogbindet tjener dels til beskyttelse, dels til dekoration.
Historie:
Egyptiske papyrusbøger havde bind lavet af kasseret papyrus og var betrukket med ornamenteret læder.
I antikken beskyttede grækerne og romerne pergamentkodekserne af skindfoderaler ombundet med remme. Romernes tavler (tabula) blev bundet som vores bøger.
Middelalderen:
Bogbind i nutidens forstand kendes først fra den tidlige middelalder. I Europas klostre indbandt munkene håndskrifterne mellem træplader, som var betrukket med skind og beslået med søm med store halvkugleformede hoveder. De kostbareste skrifter fik pragtbind af drevet metal, forsynet med relieffer eller med indlagte ædelstene, broderede stoffer eller kunstfærdige emaljearbejder. Specielt fremstillede klostrene i Frankrig, England og Irland kostbare bind.
Lædersnit blev tidligt brugt til dekoration af bindenes sider; i slutningen af middelalderen anvendte bogbinderne graverede stempler til blindtryk. I det 15. århundrede syntes bogbinderiet enkelte steder at være drevet som selvstændigt håndværk, men bogtrykkerne var længe efter bogtrykkerkunstens opfindelse oftest både bogbindere og boghandlere.
Fra ca. 1500 begyndte italienerne som Aldus Manutius at bruge pap som materiale til bindets sider i stedet for træ. Makulatur fra bogtrykkerierne samt kasserede ituskårne håndskrifter blev anvendt til pap. Tidligere kendtes forgyldning (på bind fra Venedig): den brugtes til titlerne, som stod på bøgernes forside, da bøgerne lå på pulte og ikke stod på hylder som nu; bindets sider blev forsynet med sømhoveder eller knapper af ben eller metal, for at skindet ikke skulle ridses. Titlen blev desuden ofte skrevet på det nederste snit; det kunne ses, når bogen lå på pulten.
I det 16. århundrede blev bøgerne stillet på hylder. Ryggen vendte indad, og bindene var ofte rigt ornamenteret som bind udført for den franske bogsamler Jean Grolier 1479-1565. Forsnittet stod udad og titlen blev skrevet på det. Først fra 17. århundrede stod bøgerne som nu med ryggen udad og titlen stod nu også på ryggen. Bogbinderne begyndte nu at marmorere eller forgylde snittene. Dels fordi det var kønt - men man havde også fundet ud af at bøgerne med tresidet snit holdt bogpatinaen mere eller mindre væk.
Fra Italien førtes håndforgyldningen videre til Frankrig, hvor den siden har udviklet sig i rigt mål. Senere til England. Tyske bogbindere anvendte i det 16. og 17. århundrede mest blindtryk, og det efterlignede de nordiske lande.
Materialer:
Det almindeligst benyttede skind til større bøger var svineskind; både i Italien og Spanien anvendtes i udstrakt grad pergamentbind, de spanske med karakteristiske stropper i stedet for de ellers almindelige spænder. Engelske bind er oftest af mørkt marmoreret kalveskind. Fra Holland er de såkaldte "hornbind" almindelige; de bestod af pergament med spejl (midterfeltet på siderne) og blindtryk. Fra Holland stammer også halvbind med ryg af rødt fåreskind og marmoreret papir. De billigere halvbind med sidepapir begyndte at komme frem i det 18. århundrede.
De enkelte lande havde deres egne ejendommeligheder med hensyn til ornamentikken: på engelske bind træffes ofte tudor-rosen, på franske den franske lilje, på tyske Luthers eller Melanchthons portrætter og så fremdeles. Specielle danske bind fra det 18. århundrede er spejlbind i kalveskind. De kaldes også "Holbergbind".
Det bedste skind til bogbind er gedeskind. De bedste er maroquin, niger og safian. De kommer oprindeligt fra Afrika.
Danske bogbindere:
Emil Hannover og Anker Kyster har skrevet udførlige værker om kunstfærdige og praktiske bogbind. Kyster selv, Axel Knudsen, Jakob Baden og August Sandgren har udført mange.
Ole Olsen, Ib Psilander og Hans Meyer har lavet fremragende moderne håndindbundne bøger. Mange bogbindere signerer deres bind med et lille stempel på smudstitel eller nederst på permerne, indvendigt eller udvendigt. De kan også påklistre en lille etiket inde i bogen".
Forgylder:
" En forgylder inden for bogbinding er en specialiseret håndværker, der dekorerer bogomslag (bogbind) eller bogens kanter (guldsnit) med bladguld. Formålet er at beskytte materialet samt give bogen et eksklusivt og æstetisk udtryk.
Processen og arbejdet indebærer typisk: Forgyldning af bogryg og forside: Forgylderen overfører tyndt bladguld til skindet eller stoffet ved hjælp af varme stempler, bogstaver og en guldgrund (f.eks. en blanding af æggeblomme og glycerin). Guldsnit: Dette er forgyldningen af selve papirkanterne, før bogen syes sammen. Papiret skæres helt glat, grundes og belægges med bladguld, hvorefter det poleres med en agatsten, så det skinner som massivt guld".
Moderner Titel: „Marcus Gøies Trauerpredigt“:
Vollständiger Titel: „Das Letzte / Das Beste für jene, die stets an Gott festhalten / Psalm 723, Vers 23 und 24. Und zum ehrenvollen Gedenken an den hochwürdigen und hochgeborenen Herrn / Sal. Marcus Giøe / Herr von Brahesborg / etc. Ritter / Königlicher Major von Dänemark und Norwegen, streng vertrauliches Geheimnis = Staats- und Justizrat / und Oberhofmeister der Königlichen Ritterakademie hier in Kopenhagen / der durch einen seligen Tod im Herrn entschlief im Jahr 1698 am 28. April und am 14. Oktober desselben Jahres von Kopenhagen nach Herløfsholm überführt wurde, um im Grab seines Vaters beigesetzt zu werden: Erläutert von Peter Jespersøn, Königlicher Beichtvater und Hofprediger + Lateinisches Programm der Königlichen Ritterakademie mit dem Nachruf auf Marcus Giøe von Brahesborg. 13.“ Oktober 1698 (Das muss ein Rekord für lange dänische Titel sein – ich habe das Gefühl, das Buch schon gelesen zu haben, nur weil ich den Titel geschrieben habe.)
1. Auflage und 1. Druck:
„Pfauen“-Marmorierung auf dem vorderen und hinteren Innendeckel:
Ein echter Vergolder hat den Einband selbst berührt (siehe weiter unten):
Gebrauchter Zustand (das Buch stammt von 1704): Ganzledereinband mit Holzdeckeln. Gedruckt auf dem feinsten Papier der damaligen Zeit (siehe Foto) – Van-Gelder-Papier der Familie Honning aus Holland – Vorder- und Rückseite mit „Pfauen“-Marmorierung – 29 cm hoch und 21 cm breit – 3-seitiger roter Beschnitt – Gewicht: 1,7 kg. Gedruckt in der Königlich Maj. und Universitätsprivilegierten Druckerei, Kopenhagen, 1704.
Der Preis ist fest.
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.6.2026 kl. 23:30 ・ Annonce-ID: 2218782
