Billedgalleri
Hans J. Wegner, PP201 - First chair, Stol
Varebeskrivelse
Designer: Hans J Wegner
Hans J. Wegner, PP201 - First chair, Stol, spisebordsstol, kontorstol, Den ikoniske og sjældne “First Chair” designet af Hans J. Wegner i eg og med smuk patina og i en god stand. Den smukke stol er designet i 1969 og produceret hos Wegners foretrukne møbelsnedker, Johannes Hansen.
Wegner er sammen med samme tids Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Verner Panton, Børge
Mogensen og Finn Juhl “verdensstjerner” indenfor møbeldesign.
NYPRIS IDAG KR. 28.500,00.
Om stolen kan man bla læse:
“PP201 stolen designet af Hans J. Wegner er en klassisk spisebordsstol. Hans J. Wegners stol PP201 er egentlig en videreudvikling af modellen PP203, som først kom på markedet nogle år senere. Begge stole er klassiske stole til spisebordet, som er lavet af stolte danske materialer. PP201 fremstilles i Eg og Ask, som begge kan findes i de danske skove. PP201 har de samme dimensioner og den samme behagelige og runde armstøtte. Den primære forskel skal findes i stolenes sæder.
Stolene er minimalistiske stole til spisebordet, hvor alt det unødvendige er skrabet væk. Det betyder, at de designmæssigt kan indgå i en lang række af forskellige stilarter. Grunden til at modellen PP203 først udkom nogle år senere var, at Wegner tilbød et værksted at producere de to stole. Værkstedet valgte kun at producere PP201. Da Wegner selv begyndte at producere stolene, kunne man lade modellen PP203 udkomme. Begge modeller bør indgå i den danske designkanon, da både materialevalg og design er typisk nordisk.”
Om samarbejdet mellem Wegner og Johannes Hansen kan det læses:
“Under krigen indleder han et over 20 år langt samarbejde med snedkermester Johannes Hansen, der især bliver udbytterigt, da Wegner flytter tilbage til København efter krigen. Johannes Hansens værksted er et inspirerende åndehul for ham, og arbejdet her resulterer i mange af de mest skulpturelle og håndværksmæssigt vanskeligste stole, han nogensinde kommer til at lave.”
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.11.2024 kl. 23:50 ・ Annonce-ID: 2187016