Billedgalleri
La Pavoni Professional (1.6L) - Messingstempel & nyserviceret
Til salg
3.200 kr.
Varebeskrivelse
Sælger denne lækre La Pavoni Professional fra 2016 (Post-Millennium med 51mm gruppe). Dette er den store model med 1,6 liters kedel og fabriksmonteret manometer. Den har primært stået i et sommerhus og har derfor haft en rolig tilværelse.
Maskinen er udstyret med de flotte, originale træhåndtag (greb på lever, dampventil, kedellåg og portafilter), som giver maskinen det helt rigtige, eksklusive retro-look.
Mekanisk er den 100% i topform og har fået den helt rigtige opgradering:
Det originale plastikstempel er skiftet ud med et massivt messingstempel! (Giver langt bedre temperaturstabilitet).
Netop nyserviceret med nye pakninger i bryghovedet
Holder trykket perfekt og er lige til at tage i brug.
Vigtig info
Maskinen står generelt rigtig pænt med lidt almindelig patina. Som det kan ses på det sidste billede, er der et sted i bunden af kedlen, hvor krombelægningen er slidt af, så messingen kigger frem.
For at undgå 100 spørgsmål i indbakken slår vi det fast med det samme: Det er en udelukkende kosmetisk detalje. Det har absolut ingen betydning for maskinens funktion eller levetid.
Inkluderer originalt portafilter med trægreb og den viste tamper.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.5.2026 kl. 19:05 ・ Annonce-ID: 21817431