Billedgalleri
Venteliste åben
Til salg
14.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 1 uge
Hos os er passionen at opdrætte sunde og racetypiske Dansk Spids hvalpe . Vi opdrætter gennem foreningen for den Gamle Danske Spids
https://share.google/pQ9j3dO5trrqWyNLb
Vi er et ægtepar med 3 voksne børn samt 4 store børnebørn der alle bor i vores nærområde.
Vores passion for hunde, er kendetegnet for vores lille hobby opdræt af den Gamle Danske Spids. Vi har siden 2018 været med i foreningens arbejde med at genskabe denne dejlige race.
Vi bor i parcelhus, med stor terrasse og have, hvor hvalpene får lov at lege og tumle alt det de lyster.
Vores børn, børnebørn samt øvrige familie og venner, kommer ofte på besøg til socialisering af hvalpene, efter de er blevet 3-4 uger gamle. Jeg er hjemmegående, og nyder at opdrætte og passe et kuld hvalpe ca hvert andet år.
Vi har haft hund siden vores pure ungdom, men faldt fuldstændig for den Gammel Danske Spids , da vi tilfældigt mødte en i 2015.
Hvalpene bliver født i vores soveværelset, da det er tævens sikre afslapnings område de første 3 uger, hvorefter der bliver indrettet løbegård i vores spisestue. Hvalpene bliver godt socialiseret til hverdagens lyde som støvsuger, køkkenmaskiner, m.m. Vi bor tæt på flyvestation og lufthavn samt store vildmose med lyde fra flyvemaskiner og skud fra skydebane og jægere. Dette tager hvalpene med ophøjet ro. Men selvfølgelig er der flest rolige dage kun med lyden af fuglefløjt og vinden i træerne.
Vi går meget op i socialisering af hvalpene som de sidste 2-3 uger ingen indflytning til deres blivende hjem hvor de prøver at køre bil, komme med i butik ( maxi zoo) besøg på plejehjem, m.m.
Hvalpene bliver vaccineret, chippet, fået ormekur samt dyrlæge tjekket hos vores dyrlæge inden afrejse til blivende hjem. Der medfølger stamtavle fra GDS, sundhedsbog, hvalpefoder, et stk. kendt legetøj, et lille tæppe med duft af mor og lidt snaks m.m.
Vi tillader os at vælge hvalpene til de kommende familier, så de får den hvalp der passer bedst til familien.
Lidt omkring Martha
Martha er datter af Ragnhilds Rosa og Keldslykkegaards Thor.
Martha er en lille tæve på ca. 11 kg. fra Rosa’s tredje kuld hvalpe.
Martha er en glad og meget kærlig hund, der elsker at være i nærheden af os mennesker. Hun finder sig tilrette i de aktiviteter der sker i familien om det er have arbejde, ferieture, gå ture i skov og ved strand. Hun elsker at løbe stærkt, men holder altid øje med om vi er indenfor kort afstand.
Martha elsker at køre i bil og nyder at være med på tur. Hun finder hurtigt ro og hvile i sig selv, når hun er med på ferier, når lige hun har fået snust og orienteret sig i det nye.
Martha er en alarm hund der giver lyd, når nogen kommer til døren, men hilser gerne når fremmede bliver budt velkommen. Hun er nysgerrig på ture og står gerne stille, når hun observerer noget der har hendes interesse.
Martha er ikke nogen tricks hund, men falder naturligt ind i dagligdagen, og gør ikke stor stads ud af sig, nyder bare når alle er samlet.
Vores hunde har altid fået lov at være hunde. De opdrages til at kunne fungere i familien med de regler vi har for god opførsel.
Martha holder mest af mindre hunde og hilser gerne på. Store hunde ignorerer hun oftes og går bare videre.
Skulle du have interesse i en hvalp så kontakt os gerne for at komme på vente liste eller til et besøg.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.5.2026 kl. 14:13 ・ Annonce-ID: 21708712