Billedgalleri
The three burials, DVD, krimi
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
The three burials, DVD, krimi, Denne film er ikke helt normal! Handlingen foregår i nutiden på grænsen mellem USA og Mexico. Hovedplottet er, at en mexicaner ved navn Melquiades skydes og begraves af sin morder. Derefter findes liget, og begraves derefter igen af de officielle myndigheder. Derefter graves det op igen – og så begynder filmen for alvor sin hovedhandling: Melquiades' bedste ven, Pete (spillet af Tommy Lee Jones), tvinger Melquiades' morder, Mike (spillet af Barry Pepper), til at grave liget op og – efter en lang rejse fyldt med mange spændende ting – at begrave det igen i Melquiades' hjemby i Mexico.
Filmens nerve er samspillet mellem de to mænd. Et mesterligt samspil, hvor de små nervepirrende detaljer tæller mere end dramatiske store armsving (selvom disse også sker). Et psykisk spil mellem en forbryder og en hævner – eller er det to forbrydere? Eller er det to ofre? Eller er det en behjertet mands forsøg på at hjælpe både den myrdede og hans morder? Bedøm selv!
Undervejs i filmen er der mange side-temaer (læg for resten godt mærke til de glimt fra tv, du ser undervejs – de er bestemt ikke uden betydning!): Ensomheden i de støvede grænseområder sætter unægtelig sit præg på dets beboere – både de "gamle" og dem, der flytter til egnen. Hvordan man som ægtepar overlever det miljø, er et af filmens væsentlige sidetemaer. Hvor kummerlig tilværelsen er for mange mexicanere.
Hovedtemaet er vel enten venskab ud over døden eller spørgsmålet om hævn/straf. Pete har taget Melquiades til sig som ven, selv om han er en mex (racisme er også et solidt side-tema) og lover ham, at hvis han dør, vil han begrave ham i hans hjemby. Og det løfte sætter han hele sit liv ind på at holde… eller vil han egentlig slå flere fluer med ét smæk ved at lokke sin kæreste (der er gift med en anden) til at følge ham til Mexico?
Pete vil vel enten straffe Mike eller lære ham noget om konsekvenser – eller begge dele. Mike, der er grænsebetjent, har optrådt meget voldeligt over for de mexicanere, der prøver at k
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.3.2025 kl. 16:20 ・ Annonce-ID: 2161100