Billedgalleri
Syv litografier af Barry Wilmont
Til salg
3.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Syv litografier af Barry Wilmont, trykt i 1992.
For knap 10 år siden købte vi de syv litografier af Barry Wilmont på Lauritz.com og fik dem efterfølgende indrammet hos en professionel, så de kunne hænges op og holde længe.
Vi har haft dem hængende i vores stuer i to forskellige lejligheder, og har været utrolig glade for dem. Men nu er vi i gang med at flytte i noget mindre, hvor vi desværre ikke får plads til dem.
Rammerne måler 33 x 41 cm.
Sælges kun samlet.
Skal afhentes på Amagerbro (eller evt. i Aarhus C, hvor vi kommer jævnligt).
---
Om Barry Wilmont fra Wikipedia
Barry Lereng Wilmont (født 17. januar 1936 i East St. Paul, Manitoba, Canada), er en dansk-canadisk kunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København på Billedhuggerskolen under professor Mogens Bøggild 1966-69 og på Skolen for Mur og Rum hos Professor Dan Sterup-Hansen 1969-72.Tildelt Dansk statsborgerskab i 1971.
Barry Lereng Wilmont udførte i 2012 en cire perdue støbt bronzemedalje (diameter 85 mm) for Dan Turèll Selskabet. Medaljen bærer advers et portrait af Dan Turèll og revers forfatterens IBM skrivemaskine, en bogreol og en udstoppet grib med henvisning til forfatterskabet og den årlige skatteudpantning Dan Turèll oplevede. Forfatteren Astrid Saalbach modtog i 2012 som den første medaljen. Han har udført flere cire perdue-støbte medaljer i bronze og sølv som er indgået i Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling og British Museums samling. Sin første medalje udførte og støbte han på Billedhuggerskolen i 1967. Den indgik samme år i generalguvernørens medalje samling i Rideau Hall i Ottawa, Ontario, Canada.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.5.2026 kl. 17:06 ・ Annonce-ID: 21491701



