Billedgalleri
Framus Strato Deluxe (ca. 1966)
Til salg
3.800 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Elektriske guitarer
Jeg sælger en modificeret Framus “Strato Deluxe” fra midten af 1960'erne. Gribebrættet af Rio-palisander, kroppens flotte ahorn-finér (birdseye maple), og dét, at guitaren en gang havde et aktivt kredsløb, tyder på, at det har været en high-end guitar. Den har tydelige brugsspor og ændringer, men den fungerer helt som den skal.
Den laminerede hals er lige og har et meget flot mørkt gribebræt af Rio-palisander. Typisk for perioden og de guitarspillere, modellen henvendte sig til, er at gribebrættet er helt fladt, dvs. det har ingen radius, og båndene er meget lave og brede. Strengene ligger lavt.
Guitaren har i dag to Roswell P90-pickupper; alt wiring og potentiometre (2 x volumen, 2 x tone) er skiftet til nyt: der er ingen skrat overhovedet og elektronikrummet er blevet fuldt skærmet for at reducere støj.
Tidligere ejer har monteret originale Fender F-style stemmemekanikker (dvs. tyske Schaller) fra omkring 1970. De holder stemningen godt, men kører en smule trægt på grund af alder.
Kroppen har et flot sunburst-finish. Der er de typiske aldersrelaterede lakrevner, mest på bagsiden, men kroppen fejler intet strukturelt.
Da guitaren var født med et aktiv kredsløb, er der et åbent batterirum på bagsiden – den lille metalplade, der skjulte for faget, mangler desværre.
Dem, der kan lide surf-musik, ved at Strato‘en har et suverænt vibratosystem.
Guitaren kan ses og prøves efter aftale.
Bud modtages, men ingen skambud eller bytteforslag, tak.
#Tysk vintage elguitar, offset, 1960, Framus, Strato Deluxe, high-end, fretless wonder
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 24.6.2026 kl. 01:36 ・ Annonce-ID: 21396121
