Billedgalleri
Höfner 4980 (tilskrevet) - klassisk vintage guitar
Til salg
Fragt fra 89,99 kr. + Tryg betaling 70 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Akustiske guitarer
Klassisk Höfner model 4980 (tilskrevet), bygget i Tyskland i 1969.
Jeg er en smule i tvivl om den præcise model, da Höfners specifikationer ofte varierede og udviklede sig fra år til år. Hvis du ligger inde med det endegyldige bevis for modellen, hører jeg meget gerne fra dig. Uanset hvad er der tale om en af de finere modeller med en velbalanceret og fin klang.
På værkstedet er broen blevet genlimet, efter den havde løsnet sig fra dækket. Den sidder nu, som den skal, og sikrer både god intonation og en behagelig strengehøjde på 3,5 mm ved 12. bånd. Der er masser af materiale på stoleindlægget, så der er mulighed for at sænke den yderligere, hvis det ønskes.
Guitaren fremstår med kraftig patina og flotte krakeleringer i lakken. Ingen af dem er gennemgående i træet, så det har udelukkende kosmetisk betydning for instrumentets udtryk. Den er nu sat op med nye nylonstrenge og er klar til masser af spilletid hos sin næste ejer. Kom gerne forbi og prøv den før køb.
Specifikationer:
Sadelbredde: 48 mm
Mensur: 65 cm
Fuld længde: 102 cm
Sælges, da den fortjener et nyt liv andetsteds, og der er behov for plads til nye projekter. Guitaren købes som beset. Spørg gerne, hvis du søger lignende guitarer, da min projektbunke er stor, eller hvis du skal af med din gamle støvsamler. Se også mine andre guitarannoncer, eller følg Guitargaragen på Instagram og Facebook.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.5.2026 kl. 14:09 ・ Annonce-ID: 21304075