Billedgalleri
Mesa/Boogie 2:90 Stereo Simul-Class rør-poweramp – 230V EU
Til salg
Fragt fra 89,99 kr. + Tryg betaling 280 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
Sælger min Mesa/Boogie Stereo Simul-Class 2:Ninety / 2:90 — klassisk stereo rør-poweramp fra rack-æraen.
2 x 90 watt, Simul-Class, 8 x 6L6, 3 x 12AX7, fan cooled, 2U rackformat og 230V EU-version med fastmonteret Schuko-strømkabel.
Jeg købte den direkte af Peter Lyse Karmark / Pepe fra HateSphere som del af hans gamle racksetup. Racket indeholdt også en Marshall JMP-1, som jeg beholder og bruger. 2:90’eren kom i en flightcase med hans navn og HateSphere-logoer. Flightcasen medfølger ikke, men billede kan fremvises ved seriøs interesse.
Standen er brugt/tour-brugt med tydelige spor efter rack- og livebrug: ridser, støv, patina og almindeligt slid. Ikke mint, men et ældre professionelt stykke grej med historie og karakter.
Den har ikke været brugt i en årrække. Da jeg købte racket, havde Peter testet det dagen før og oplyste, at det virkede fint. Jeg har ikke selv kunnet teste den med preamp og kabinet, da jeg ikke har øvelokale/testsetup. Den tænder fint, og blæseren går i gang. Alle rør sidder i, men alder/timer på rørene er ukendt.
Kendt fejl: Presence A-knappen har normal modstand, men stopper ikke mekanisk ved yderpositionen og kan drejes hele vejen rundt. Presence B virker normalt.
Sælges derfor ærligt som ikke nyligt funktionstestet / købes som beset. Kan ikke afprøves hos mig, da jeg bor i lejlighed.
Jeg sælger den, fordi den ganske enkelt er for stor og kraftig til mit nuværende behov. Jeg købte primært racket pga. JMP-1’eren, og 2:90’eren fortjener at komme videre til nogen, der faktisk får den brugt.
Oplagt til racksetup med fx Marshall JMP-1, Mesa Triaxis, ADA MP-1, Synergy, multi-effekter eller moderne preamp/modeling-setup, hvor man vil have rigtig stereo rør-poweramp bagved. Fed til metal, hard rock, prog, shoegaze/alternative rock og store live-/øverumsrigs.
Medfølger: kun selve Mesa 2:90 med fastmonteret strømkabel. Ingen flightcase, manual eller ekstra tilbehør.
Står i Risskov/Aarhus. Kan sendes med DBA Fiks Færdig / PostNord Ekstra Stor Pakke på købers regning. Jeg pakker den forsvarligt med solid emballage, men varen er tung (ca. 16 kg) og ældre rørgrej, så den sælges fortsat som beset / som beskrevet og jeg prøver at holde mig indenfor grænsen på 20 kg. Ellers skriv, hvis vi skal sende udenom DBA.
Seriøse bud kan overvejes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.5.2026 kl. 10:30 ・ Annonce-ID: 21213376
