Billedgalleri
Pioneer SPEC‑1 & SPEC‑2 – komplet restaureret sæt fra Pioneers storhedstid
Til salg
25.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Pioneer
Pioneer SPEC‑1 & SPEC‑2 – komplet restaureret sæt fra Pioneers storhedstid
Her er et ekstremt sjældent sæt i Danmark fra Pioneers absolutte guldalder. SPEC‑serien blev produceret i anden halvdel af 70’erne – en periode hvor Pioneer lod ingeniørerne arbejde kompromisløst med design, konstruktion og lydkvalitet. Det er fra den tid, hvor kun det bedste var godt nok.
Jeg købte sættet for 2,5 år siden, fordi jeg vidste, at det kunne drive alt, jeg ønskede at teste, og samtidig levere en lydoplevelse langt over det sædvanlige. Det har aldrig skuffet. Nu har jeg prøvet, leget og – som det ofte går i denne hobby – fundet mig en ny mission. Derfor skal sættet videre til en ny entusiast, der vil opleve ægte vintage hi‑fi på højt niveau.
Begge enheder fungerede ved køb, bortset fra justering og manglende lys. I starten af 2025 gennemgik de en fuld restaurering og opgradering for at få det maksimale ud af konstruktionen. Resultatet er det bedst lydende sæt, jeg har haft i hænderne gennem 20 år med vintage hi‑fi. Det leverer et overbevisende detaljeniveau, dynamik og autoritet – og en neutral, harmonisk balance fra bund til top. Soundstage, tilstedeværelse og separation er i særklasse.
Restaureringen er udført med respekt for både design og lydfilosofi. Moderne komponenter er nøje udvalgt efter specifikationer og elektriske egenskaber for at løfte potentialet uden at ændre den oprindelige karakter. Se målinger sidst i annoncen.
Begge enheder fremstår 9/10 visuelt og fungerer 10/10.
Pioneer SPEC‑2 – restaurering og opgraderinger
-Indvendig rens
-Nye pærer
-Udskiftning af alle elektrolytkondensatorer til Nichicon
-Rens og tjek af relæer
-Opgradering af de store filterkondensatorer fra 15.000 µF til 30.000 µF 100V KEMET
-Udskiftning af driver- og predriver trin samt reed‑relæer på begge amp. boards
-Udgangstrin opgraderet fra 6 par 2SB600/2SD555 (10A/200W) til 6 par MJ21195G/MJ21196G (16A/250W)
-Emittermodstande tilpasset drivertrin
-Coupling‑kondensatorer i signalvejen udskiftet til MKP
-Højttalerterminaler udskiftet til kraftige, guldbelagte terminaler (banan/spade)
-Justering af DC‑offset, meter, idle‑spænding og limiter
Den originale lydprofil er bevaret, men med større headroom, bedre detaljegengivelse og forbedret dynamik over en helt neutral frekvensrespons.
Pioneer SPEC‑1 – restaurering og opgraderinger
-Indvendig rens
-Ny pære
-Udskiftning af alle elektrolytkondensatorer til Nichicon
-Rens og tjek af relæer
-Opgradering af kondensatorer i strømforsyningen
-Alle originale signaltransistorer (kendt for støj med alderen) udskiftet til moderne KSA/KSC‑typer med lavere støj og højere driftssikkerhed
-Alle push/pull‑transistorer i signalvejen er matchede for optimal linearitet
-Coupling‑kondensatorer i signalvejen udskiftet til MKP
-Alle skifte- og dreje kontakter er renset og smurt
Dette er den bedst lydende preamp, jeg har haft i mit setup – også sammenlignet med andre forstærkere. Frekvensresponsen er neutral og stabil uden tonekontrol, og med tonekontrol er gengivelsen ren, præcis og uden forvrængning. De tunge, taktile knapper og kontroller giver en følelse af kvalitet, der er svær at finde i moderne udstyr.
Målinger efter restaurering (SPEC‑2)
Effekt, kontinuerlig (2 kanaler drevet):
8 Ω: 313 W pr. kanal
4 Ω: 467 W pr. kanal
Dynamisk effekt:
8 Ω: 421 W
4 Ω: 729 W
2 Ω: 832 W
THD: 0,037 % (spec: 0,1 %)
Damping factor: ~100 (spec: 50)
Der medfølger:
-Pioneer SPEC‑1 & SPEC‑2
-Udskiftede rackhåndtag (de originale følger med og kan monteres igen)
-De originale og fejlfrie udgangstrin (2SB600/2SD555), drivere, øvrige transistorer samt de fleste udskiftede kondensatorer
Se billederne for detaljer.
Specifikationer:
SPEC‑1: hifiengine.com/manual_library/pioneer/spec-1.shtml
SPEC‑2: hifiengine.com/manual_library/pioneer/spec-2.shtml
Afhentning:
Er du oprigtigt interesseret, foretrækker jeg en god snak og en grundig afprøvning ved personligt fremmøde. Prisen kan vi tale om, hvis du er en seriøs kandidat til dette sæt. Jeg sender helst ikke udstyret. Hvis det skal komme på tale, kræver det gode argumenter – og at du påtager dig betaling og hele ansvaret på forhånd.
Er kun interesseret i andet udstyr i bytte, hvis det er:
Denon PRA-2000Z (mest ønsket)
Denon PRA-2000RG eller ZR
Dali Helicon 800 MK2
Dali Euphonia MS5
Denon POA-3000RG
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.4.2026 kl. 07:31 ・ Annonce-ID: 20756919