
Billedgalleri
Hellesens Spotlight i blank, riflet krom
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 19 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Varebeskrivelse
Hellesens ikoniske Spotlight lygte i luksusudgaven i blank, riflet krom. Lygten er helforkromet - inklusiv afbryder, ”morse-knap” og udfoldelig ophængningsring - hvilket giver den dens karakteristiske, industrielle ”space age” look. Påmonteret er Hellesens ikoniske tiger-logo i metal: En stor gul tiger over navnet "Hellesens Spotlight" skrevet med gult og hvidt på en grønblå baggrund. Et lille stykke dansk designhistorie fra starten af 1970'erne.
Lygten benytter 2 stk. LR20 batterier (D-batterier) og er forsynet med den originale pære, der også kan erstattes med en LED-erstatningspære, hvis det skulle ønskes.
Lygten måler 18 cm i længden og lygtehovedet har en diameter på 6 cm. Dens riflede krom giver et sikkert greb og et sammenhængende, eksklusivt og næsten art deco-agtigt udtryk, når lyset rammer de mange riller i den blanke krom.
Hellesens blev grundlagt i 1887 og fik enorm succes med deres opfindelse af tørelementet. Allerede i 1890’erne eksporterede man til 50 lande og havde licensfabrikker i Wien, London og Berlin. Firmaet solgte også sidenhen batteriradioer med radiorør under mærket Hellesens. Firmaets logo – tigeren - blev designet af grafikeren Gunnar Biilmann Petersen i 1939. I 1986 blev rettighederne til Hellesens-navnet og tiger-logoet imidlertid opkøbt af Duracell. Da forsvandt samtidig de smukke, detaljerige metal-logoer fra produkterne.
Lygten er i ”one owner”-stand. Den er med andre ord fuldt funktionsdygtig og sjældent velholdt. Er helt uden stød og mærker – kun få, helt overfladiske brugsspor. Farven på det påmonterede logo er dog lettere slidt - særlig omkring dets kant. Det originale frontglas er intakt. Det samme er kromen, der er blank og uden rustpletter (pitting). Lygtens indre er ligeledes helt intakt; uden syreskader fra gamle batterier eller andre former for brugsspor.
Kan sendes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.4.2026 kl. 23:14 ・ Annonce-ID: 20713492





