Billedgalleri
Rugeæg fra Berberi ænder
Til salg
15 kr.
Varebeskrivelse
Sender gerne:)
Rugeæg haves (har både æg fra Berberi (moskus ænder) og løbeænder. Kan udruges under skrukhøne eller i maskine. Pr. Stk.
Forældrefuglene er hvide og sortbrogede.
Værd at vide om Berberi ænder:
Berberianden, også kaldet Moskus ænder er eminente til sneglebekæmpelse, samt til kød og æg.
Berberi ænder er en stor kødfuld and. Det er en gåseand og en helt anden art end de fleste andre tamænder vi har.
Det betyder at hvis man krydser en Berberiand med en anden tamand, så vil afkommet være en hybrid og ligesom et muldyr (blanding af hest og æsel) være sterilt.
Berberi ænder har en længere rugeperiode end andre tamænder. Typisk 32-35 dage (sommetider helt op til 44 dage afh. af temperaturen).
Voksne ænder vejer typisk omkring 3 kg og voksne andrikker vejer typisk 4-5 kg. Det er en meget rolig and, der hurtigt bliver tillidsfuld - ideel til børnefamilier:)
En Berberiand lægger typisk 15-25 æg pr. kuld og kan få 2-3 kuld på et år.
Æggene lægges ofte i et skjul. De lægges ofte om morgenen, så hvis man sørger for at lukke ænderne ind om aftenen slipper man for at rende rundt og lede efter æggene:)
Berberi ænder er eminente til at ruge og de er gode mødre, så ønsker man ællinger/gæslinger eller hønse kyllinger kan man sagtens lade en skruk Berberi and stå for udrugningen.
Andeæg er sundere end hønseæg. De har et højere indhold af vitaminer, protein og omega 3 end hønseæg. De har en mere cremet smag (æggekagen bliver ikke så "tør" pga. det højere fedtindhold).
Andeæg har en sejere skal og derfor også længere holdbarhed som spiseæg end hønseæg.
Ønsker man 1. Klasses andekød til fryseren kan Berberi anden varmt anbefales.
Ællingerne kan ikke købsbestemmes.
Voksne andrikker er oftest næsten dobbelt så store som hunnerne. Andrikkerne får mere "ansigts pludder".
Berberi ænder trives bedst i en flok på min. 3-5 dyr.
Flok sammensætning: Grupper an samme køn eller avlsgrupper på 1 andrik til min. 2-3 ænder. Det er vigtigt at have hunner i overskud, da andrikkerne ellers kan være lidt meget efter dem for at parre sig.
Berberi ænder har ikke brug for en dam, men de værdsætter at have et børnebassin til at svømme og bade i og rense deres næb for snegleslim og jord.
Berberi ænder rapper ikke, men har en hæs "hvisken" og pippelyd - så hvis du har naboer og vil undgå "støj klager" så er en lille flok Berberi ænder et godt valg. Vær obs på at Berberi ænder kan flyve og derfor lettere undslipper rovdyr.
Foder: Ænderne fodres med færdiglavet andepiller, korn, grit og evt. Tørrede melorme som snack. De skal altid have adgang til drikkevand.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.4.2026 kl. 12:49 ・ Annonce-ID: 20640993