Billedgalleri
Æske i moseeg med sterling sølv intarsia, Frantz Hingelberg
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 112 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Eksklusivt samlerobjekt fra sølvsmed Frantz Hingelberg, Aarhus. Udført i dyb, mørk moseeg med elegant intarsia i sterling sølv. Designet er tilskrevet den anerkendte sølvsmed og ciselør Svend Weihrauch (1899-1962), der var inspireret af funkis og tidlig modernisme. Motivet er abstrakt; sølvintarsiaen ligger som slanke linjer, nærmest som ”stjerneskudslignende” mønstre i træet. Kvaliteten af den håndværksmæssige udførelse er imponerende; træets forarbejdning og sølvtrådene, der flugter perfekt med træets overflade. Kombinationen af det mørke, rustikke træ og det skarpe, grafiske sølv gør æsken til et tidløst stykke dansk modernistisk design. Fremstillet ca. 1955-1960.
Æsken måler 14,2 cm (lang) x 10,5 cm (bred) x 4 cm (høj).
Den er oprindelig fremstillet som cigaretæske, men er også oplagt som smykkeskrin, til opbevaring af visitkort eller som et dekorativt indslag i den moderne indretning.
Moseeg er egetræ, der har ligget i mosejord i århundreder eller årtusinder, hvilket gør det meget hårdt og giver det en ensartet, dyb gråsort til kulsort farve pga. garvesyre. Det er et sjældent materiale, der bruges til eksklusive gulve, møbler og kunsthåndværk.
Intarsia er en dekorativ teknik, hvor fx små stykker træ, finer, elfenben – eller som hér sterling sølv – indlægges i en overflade for at skabe mønstre eller billeder. Ordet stammer fra det italienske ”intarsio”, der betyder "indlægge”.
Sølvsmed og formgiver Svend Weihrauch var kunstnerisk leder og designer hos Frantz Hingelberg i perioden 1928–1957. Han fik megen anerkendelse og mange priser for sine arbejder – bl.a. guldmedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1937 – og er i dag kendt som en central figur inden for dansk funktionalisme og modernisme.
Æsken er i nær perfekt stand. Ingen stød, revner i træet eller mangler i sølvet; ingen skader, defekter eller funktionsfejl. Kun enkelte, helt overfladiske brugsspor.
Er i bunden tydeligt stemplet ”F. Hingelberg Denmark”.
Kan sendes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.4.2026 kl. 12:38 ・ Annonce-ID: 20545424
