Billedgalleri
Luxman L10 - Fantastisk lyd i fantastisk stand
Til salg
3.999 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Her får du en fantastisk vellydende og ekstremt velholdt lillebror til den legendariske ”Laboratory Standard” topmodel, Luxman L11, der som brugt normalt koster over 8.000, hvis den er i nogenlunde ordentlig stand.
Lige som L11 er L10 fra Luxmans gyldne periode omkring 1980, og de har flere ligheder end forskelligheder … ud over at L11 yder næsten dobbelt så mange watt og fylder og vejer mere end L10.
De har stort set same opbygning med en forstærkerdel, der er en ”dual mono” konstruktion med seriøse strømforsyninger for hver kanal (se foto 7), som gør, at L10 har rigeligt med muskler til at drive selv 15” basenheder uden at få den mindste åndenød.
De er begge bygget i Japan med kvalitetskomponenter overalt som de topmodeller, de var – og stadig er.
De har samme (i mine øjne) smukke design, men L10 er kun 78 mm høj, så den kan smyge sig ind på selv en lav møbelhylde (men husk lige, at der skal være lidt luft omkring til køling).
De har også samme fremragende RIAA forforstærker til pladespiller (MM).
Og de har lige mange tilslutningsmuligheder.
L10 blev rost overalt for at kunne drive selv ”tunge” højttalere med overraskende dynamik og detaljerigdom på niveau med langt dyrere effektforstærker/forforstærker-kombinationer.
Det er en perfekt forstærker for dig, der lytter til rock, jazz og moderne musik med hurtige rytmer, og den bliver ofte nævnt som en af de bedste forstærkere, Luxman nogensinde har konstrueret.
Jeg gider ikke skrive mere om den … du kan læse MANGE (og meget mere objektive ... haha) tests og brugeranmeldelser på nettet.
Her får du lige lidt data:
Udgangseffekt: 2x55 Watt i 8 Ohm
Frekvensområde: 20Hz to 20kHz
Total harmonisk forvrængning: 0,015%
Dæmpningsfaktor: 80 (8 Ohm/1 Hz)
Input følsomhed: 3mV (MM), 300mV (line)
Signal/støjforhold: 90dB (MM), 100dB (line)
Output: 300mV (line), 0.3V (Pre out) … altså, den kan også bruges som forsforstærker, hvis…
Mål BxHxD) i mm: 438 x 78 x 363
Vægt: 10.5kg
Min L10 er som skrevet helt utrolig velholdt – kabinettet er seriøst ”near mint”, og den er blevet gennemgået af en erfaren tekniker, der har skiftet en lettere defekt transistor og en let bulet kondensator – det var alt, hvad der var behov for.
Der er absolut ingen skratterier, og alt fungerer 100% perfekt.
Og alligevel tilbyder jeg den for kun det halve af en L11.
Kan ses, høres og hentes i Korsør.
Og kan absolut ikke pruttes, for det her er en seriøs guldklump til prisen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.4.2026 kl. 19:50 ・ Annonce-ID: 20536709