Billedgalleri
(1/22)
Breve (kærlighedsbreve) fra 1930’erne de næste årtier til efter krigstiden (WW2)
Til salg
Fiks færdig
10.000 kr.
Fragt fra 39,99 kr. + Tryg betaling 310 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
En usædvanlig og sjældent bevaret samling, hvor privatlivets mest intime øjeblikke er fastholdt i skrift gennem flere årtier.
Samlingen omfatter ca. 200 originale breve og postkort fra perioden 1934 til 1950’erne, alle adresseret til samme kvinde. Indholdet udgør en sammenhængende kærlighedskorrespondance, hvor relationer, følelser og livsomstændigheder udfolder sig over tid – før, under og efter krigen.
Brevene er overvejende bevaret i deres originale, frankerede kuverter med frimærker og tydelige poststempler fra både Danmark og udlandet, herunder USA, England og Sverige. Flere forsendelser omfatter eksprespost og posthistoriske detaljer, som yderligere understreger samlingens autenticitet og dybde.
Dette er ikke blot en samling breve, men en samlet fortælling – et privat arkiv, hvor håndskrevne ord, afstand og tid mødes. En sjælden mulighed for at erhverve et helstøbt og autentisk vidnesbyrd om menneskelige relationer i det 20. århundrede.
Velegnet til den seriøse samler, institutioner, kunstneriske formål eller som kulturhistorisk materiale.
Eksempler på breve:
Kære Jytte!
Jeg har længe tænkt på at skrive til dig,
og nu gør jeg det endelig.
Der er så meget, jeg gerne vil sige,
og så meget jeg har gået og tænkt på.
Jeg håber, du har det godt,
og at alt er, som det skal være hos dig.
Jeg tænker ofte på dig
og på det, vi har haft sammen.
Det har betydet meget for mig,
mere end jeg måske har fået sagt.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal udtrykke det,
men jeg føler, at der stadig er noget mellem os.
Måske tager jeg fejl,
men jeg håber, jeg ikke gør.
Jeg ville ønske, at jeg kunne høre fra dig igen.
Skriv snart.
—————————-
Elskede Jytte!
Jeg skulle ikke bemærke, at jeg blev meget glad, da du ringede.
Troede, at du stadig så vred på mig som den idiot, jeg er.
Havde du været i nærheden, så ville jeg ikke have kunnet lade være med at række ud efter dig – men sådan er det jo ikke.
Så nu må jeg se, om jeg stadig kan huske at skrive – og specielt at skrive, hvis man hensynsvis må og ikke må.
Ja, du ved, det er mig indlagt at være rigtig rask.
Som sagt, så rejser jeg til Århus og håber på at skaffe mig en god stilling.
Det er en meget kær chance og en fin anbefaling at have arbejdet her.
Inspektøren ringede til mig – der er nogen af min kones familie, der er restauratør i Århus.
Han havde anbefalet mig, og nu vil de altså gerne have mig derop.
Og jeg tog altså mod tilbuddet.
Og det skal være gode penge at tjene.
Når du er blevet rigtig rask, så sender jeg en flyvebillet, og så kommer du på en time over til Århus, og så skal jeg nok vise dig byen.
Du må endelig ikke undervurdere Århus – den er lige så god som København.
Vær du ikke en god pige – men når du kommer tilbage til mig, skal vi begynde på en epoke, og se hvorledes vi kan enes.
Og angående dine papirer, så kan du være rolig – du skal få så mange, at du bliver begravet i blomster og chokolade.
Du må tilgive mig, men jeg bliver nødt til at holde op, for jeg har besøg nu.
Og så venter jeg på brev fra dig (jeg har næsten glemt, hvorledes det er at få brev fra dig).
Skriv og fortæl, hvad du mener – jeg er klar.
Trods alt ringede du til mig, så jeg tror, du tog initiativ – for jeg er fandens stadig i den retning.
Slutter med de kærligste tanker og en tro på, at jeg stadig betyder noget for dig.
Din Poul
Dreng! Elsk ikke tusinde kvinder, men én,
– én alene vokser hjertet stille ind i.
Én alene vokser – du får aldrig fred,
– har du ikke tusinde, mangler én ved.
Elsker du en anden end den, du må, du ved,
– så stå stolt hos fanden dig og dit i pant!
…
Kom og lån min lyre, den er stærk som få,
hvisker det, du aldrig selv tør tænke på.
——————————
København, 3/2-47
Kære elskede Jytte!
Ja du bliver jo nok meget forbauset over at jeg sender papirerne til dig – men det er ikke så slemt som det ser ud til, saa det bliver alligevel dig der kommer til at ordne det.
Jeg var paa flytningskontoret, og jeg troede, de kunne hjælpe, men de fik mine skilsmissepapirer, men saa stillede jeg mig med hatten i hånden og fortalte dem, som det var, at jeg var kommet i nogle vanskeligheder.
Efter nogle dage fik jeg hjælp og saa henviste de mig til vicepræsidenten, og der var jeg saa oppe og tale med dem, og nu kan han klare giften uden det bliver dyrt for os.
Nu skal du høre – mine papirer skal sendes hjem paa folketingsvej og saa snart der er skilsmissepapirer…
————
København d. 27/10 45
Kære Jytte!
Mange tak for dine breve og for din sidste hilsen.
Jeg har været meget glad for at høre fra dig, og det har betydet meget for mig.
Jeg går og tænker en del på dig og på alt det, vi har haft sammen.
Det er mærkeligt, hvor meget sådanne ting kan fylde ens tanker, selv når man prøver at beskæftige sig med andet.
Jeg håber, du har det godt, og at du passer på dig selv.
Her går det ellers nogenlunde, men der er meget at tænke på for tiden.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan fremtiden vil forme sig, men jeg håber, at vi kan finde ud af det på en eller anden måde.
Skriv snart igen – jeg ser frem til at høre fra dig.
Mange kærlige hilsner
Din Poul
————-
København den 28. juni 1934
Kære lille Jytte
Ja, nu skal du endelig have en hilsen herfra. Det skulle du jo have haft for længe siden, og Gudrun skulle også have skrevet, men hun har været så syg og forkølet, så brevet fra hende kommer ikke, før hun er rask igen, og Elverstad(?) kommer heller ikke før.
Onkel Ove siger, at det er for varmt at sende dig noget nu, han tror det måske smelter, inden det når frem til dig.
Lille Jytte, nu skal du snart hjem og se din far og mor igen, det er du da rigtig glad for. Vi har været med og set, hvordan du bor, og det er virkelig et dejligt værelse, du har, og så mange dejlige ting.
Ting du har. Gudrun længtes rigtig efter dig, det var jo lidt kedeligt, at du ikke var hjemme, men du må jo komme en tid herind, så vi kan lære hinanden at kende og blive rigtig gode venner, lille Jytte, det håber jeg da.
————
14/9-42
Kære Jytte!
Hvordan har du det?
Jeg er meget skuffet over, at jeg ikke har hørt fra dig så længe. Jeg håber af grunde til, at du ikke har skrevet, siden jeg sendte det andet brev, er en eller anden forklaring – og ikke at du allerede har fortrudt, hvad vi lovede hinanden.
Men hvis det er tilfældet, så vil du nok lade mig det vide; det synes jeg er det mindste, du kan gøre.
Håber, at du har det godt.
Hilsen Halvor
—————-
3/4-45
Kære Jytte!
Som du kan se af overskriften, er jeg ikke særlig vred på dig, og med hensyn til at jeg ikke skulle være glad for at se dig igen, så passer det ikke – jeg var blot meget ked af at se dig sammen med en ung soldat.
Det kommer jo imidlertid heller ikke mig ved, hvad jeg en gang har fået at vide, og jeg ønsker ikke, at det skal siges en gang til.
Tilgivet dig har jeg for længe siden, hvis du er noget at tilgive; jeg har ikke gået og tænkt ondt om dig, hvis du har været bange for det.
Jeg vil også gerne træffe dig og tale med dig; det var jo engang, hvor jeg holdt meget af dig, mere end det måske nogen skulle have gjort og for dig; men som jeg fortalte dig, var der en ting, jeg ikke kunne glemme, og årsagen var, at du ikke var ærlig at gøre andet end at sige farvel og rejse hjem, selv om det gjorde ondt, og især var jeg ked af den måde, vi tog afsked på i kantinen.
Når det er så længe siden, lad det være glemt, og lad os mødes en dag og tale sammen. Du er også en del, jeg har på hjerte.
Du skriver, at hvis jeg er gift eller forlovet, skal jeg ikke komme; det er jeg ikke, selv om jeg tilsyneladende har været forlovet længe, siden vi skiltes. Jeg har imidlertid også forandret mig, er blevet et helt andet menneske, så det er vel forklaringen nok. Ikke fordi jeg er “standsnået” det pæne menneske, du ville gøre mig til; men standhaftigheden har forladt mig, og sådanne mere løse forbindelser gælder overhovedet ikke.
Nå nok om det. Med hensyn til hvornår vi kan træffes, er det ikke let for mig at sige. Vi kan jo ikke være sammen hver dag, og i dag er jeg på vagt og i morgen også. Men onsdag (eftermiddag) den 14/3 har jeg fri, og vi kan mødes, hvis du har lyst og tid.
Jeg skal måske først ind til min søster og svoger et kvarters tid, men jeg er derefter kl. ca. 17 på Hovedbanegården, ved spor 12. Jeg venter til kl. 19.30, og hvis du ikke kommer, går jeg ud fra, at du ikke har kunnet.
Nu har jeg ikke tid til at skrive mere, altså forhåbentlig på gensyn i morgen onsdag.
Mange hilsener
Halvor
———-
Nakskov, 17. juni 1944
Elskede lille Jytte!
Først skal jeg takke mange gange for telegrammet. Snarest vil jeg meddele, at jeg kommer ved 11-tiden til Nyborg.
Jeg kommer over på Konditoriet, så kan vi jo tale om, hvad du videre skal ske.
Jeg glæder mig meget til at se dig igen, lille Jytte. Jeg håber, du vil komme til mig, så jeg skal se dig igen.
Indtil vi ses, de kærligste
hilsner fra
din Knud
—————
28. oktober 1942
Kære Jytte!
Mange tak for brevet, jeg lige har fået fra dig. Jeg blev meget forbavset, da jeg så, at der var en lang artikel i det. Jeg vidste jo også det samme, at det omtalte angik dig, og jeg blev ikke mindre forbavset, da jeg så, hvad der stod i det.
Jeg skal nemlig sige dig, at jeg har spurgt efter det brev, du omtalte, og hvis du ikke har fået det, kan det kun være sket, at det er gået tabt. Jeg kunne heller ikke forstå, hvorfor jeg ikke hørte fra dig, men jeg tænkte mig – og da jeg ikke hørte tilbage, ville jeg måske forsøge en anden måde at skrive på, hvis det ikke er ønsket, forstår du vel nok, hvorfor jeg ikke har skrevet så længe.
Grunden er ikke, at jeg ikke brød mig om dig, men at det kedeligste er sket, at du ikke har fået mit brev, for jeg kan ikke skrive, som du har gjort, hvis du virkelig havde modtaget det. Det, jeg siger, lyder måske lidt mærkeligt, men jeg håber, du forstår, hvad jeg mener – du ved jo, hvordan jeg er.
Jeg er meget glad for, at du har skrevet til mig, selv om du ikke har hørt fra mig, eller længe har været fuldstændig gledet væk fra hinanden; men hvis der er en smule hengivenhed tilbage, håber jeg i alle tilfælde, at vi finder ud af det trods den lange pause, selv om jeg endnu ikke har glemt noget; der skal nemlig stadigvæk meget til, før jeg gør det.
Nu er jeg heldigvis færdig med at være soldat, og det er ikke noget, jeg er meget glad for for øjeblikket – eller måske alligevel. Vi havde, som sædvanlig, fri på søndag, så jeg rejser hjem enten lørdag eller søndag. Så er det ikke noget, der er galt, hvis du havde lyst til, at man skulle søge orlov – og så har jeg det sådan, at jeg tager en tur med og ser, hvad du siger dertil; du er vist bedst til at gøre alvor af det nu.
Det har ikke været så længe siden, at du aldrig fik svar på dit brev. Jeg sad i sidevognen på en motorcykel, og den kørte ind i en telefonpæl. Føreren fik kun beskadiget det ene knæ; han blev indlagt på sygehuset dagen efter.
Den kammerat, der sad bag på, blev slynget ud på landevejen. Han fik hjernerystelse og kraniebrud, og et ribben – eller bækken – brækkede ind i den ene lunge. Han svævede mellem liv og død de første dage, men nu går det bedre med ham.
Jeg var den, der slap heldigst. Jeg blev smidt ned i en grøft, og ud over et par overfladiske skrammer skete der ikke noget, så jeg var heldig.
Nu håber jeg meget snart at høre fra dig, ellers ved man ikke, om jeg ikke bliver ved med at skrive til dig stadig; men du skal ikke skrive før på søndag, for de sidste 2–3 dage ligger vi og flytter rundt fra det ene sted til det andet.
Min nye adresse er:
… Regiment, Faxe Ladeplads
og jeg håber, du vil skrive til mig der og gøre mig glad.
Kærlig hilsen
Helmer
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.4.2026 kl. 13:16 ・ Annonce-ID: 20477015
