Billedgalleri
En aften med John & Aage - Huller i Suppen
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 11 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Opret en pakke
Køb mere fra sælgeren og betal kun én fragtomkostning.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Spilletid: 139 minutter
Produktionsår: 1988 & 1992.
Om denne udgivelse:
EN AFTEN MED JOHN & AAGE - HULLER I SUPPEN (DVD)
Retro-humor med John & Aage. Især deres film med skjult kamera ”Huller i suppen” er absolut et gensyn værd.
Som det er tilfælde med John og Aage’s ”Ung-TV med John & Aage” skal man sætte sig til at se ”En aften med John & Aage” af nostalgiske årsager. Storhedstiden sidst i 80’erne og først i 90’erne er forbi og John & Aage skal nu ses for nostalgiens skyld og fordi de næsten har fået kultagtig status.
På ”En aften med John og Aage” finder vi et af de absolutte kult-højdepunkter ”Huller i suppen”, der er en hel film fra 1988, med ene og alene skjult kamera, hvor der bliver taget fis på intetanende folk. Det siger en del om humoren.
De fleste John & Aage kendere husker sikkert, når færdselspolitiet snakker sort, eller når Aage går tur med sin fisk i parken. Eller hvad med fotoboxen, der går amok og gør sine ofre helt skæve i hovedet af at holde de kunstige smil. Eller hvad med manden ved busstoppestedet, der får stjålet sin pung – af en mand der tilsyneladende er en god, gammel ven. Og hvem husker ikke Colar-colar reklameoptagelsen for en ny cola, der måske mest var sjov, fordi vi fik lov at kigge med bag kulisserne ved det dengang nye fænomen tv-reklamen. Og hvad med... Ja, man kan blive ved med at remse højdepunkter op. Det ene glædelige gensyn efter det andet.
”En aften med John & Aage” er et 1½ time lang stand-up show med de to fra 1992, hvor de agerer bl.a. tryllekunstnere, snobbede filmkendere og bare i det hele taget giver den som tumpen med de sammentapede briller og fesseren uden hår. Dette show er dog ikke nær så underholdende om ”huller i suppen”, måske fordi nostalgi-effekten ikke er så nærværende. Men det er dog tydeligt og sjovt at se, at de to stand-up’ere er pionerer på området. Det er især, når de to modsætninger spiller sammen, at det er sjovt.
Det er plat og langt ude falde-på-halen-komedie, men det er et sjovt gensyn, der er alle pengene værd, hvis man vel og mærke var til John & Aage dengang for 34-38 år siden. John og Aage kan indtages i små doser, hvilket DVD’ens kapitelinddeling også lægger op til. Man kan nemt og hurtigt bladre mellem de forskellige sketches i ”Huller i suppen” og i ekstra-materialet.
En aften med John & Aage er helt klart et festligt gensyn med de to komikere, der engang lagde hele Danmark flad af grin. Men igen, så er det i ”Huller i suppen” at de virkelige perler findes. Det er nemlig retro-humor på højt plan. Hvis du aldrig har hørt om John & Aage før, så bør du ikke overveje at anskaffe dig denne DVD.
Ekstra-materiale:
Ekstra-materialet består også af et nostalgisk gensyn med Michael Meyerheims talkshow ”Meyerheim”, hvor John & Aage er inviteret i studiet. Desuden er der ”lyde” og rap og musikvideo med John & Aage, og så det berømte ”guitarkursus” fra endnu et live show, hvor John agerer kursistens hænder gennem en stor frakke.
***** RABAT PÅ FRAGT VED KØB AF 2 ELLER FLERE ANNONCER *****
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 20.3.2026 kl. 10:59 ・ Annonce-ID: 19684378

