Billedgalleri
System Audio SA 1280. Slanke højttalere med fed lyd
Til salg
1.899 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
NB: Der medfølger - GRATIS - en SA 710 centerhøjttaler i samme fantastiske stand og flotte ahorn-finish som SA 1280'erne. Se de sidste fotos.
SA 1280 Mk.2 fra omkring år 2005 er en hulens god højttaler og er efter min mening noget af det bedste, der nogensinde er kommet ud fra System Audio fabrikken i Roskilde til nyprisen på 10.000 for et matchende sæt.
De spiller langt bedre end de nyere SA Saxo gulvhøjttalere - mere musikalsk og med fylde i basområdet.
Og det er ikke kun lyden, der er i særklasse – højttalerne er også lækre at se på med ægte ahorn-finèr og høje, slanke kabinetter, der er nemme at blive venner med i stuen. Jeg kan ikke selv finde nogen brugsspor ud over lidt støv hist og pist.
Mine højttalere er endda i Mk.2 versionen (efter serienummer 94011) med især forbedret diskantgengivelse pga. forbedret delefilter og et wave-guide princip, der reducerer refleksioner fra kabinettets forside og giver hørbart mere dynamisk og ren lyd.
Du kan læse masser om SA 1280 på nettet - bl.a. på https://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=374&zoneid=3 - så jeg behøver ikke skrive mere om lydkvaliteten, tænker jeg.
Højttalerne er opbygget i d’Appolito konfiguration med to bas/mellemtoneenheder og en diskantenhed. Bas/mellemtone-enheders membran vejer mindre end 1 gram, så højttalerne kan reagere lynhurtigt på musikkens impulser og leverer et særdeles dynamisk lydbillede med masser af fine detaljer, en meget nærværende mellemtone (stemmer) uden ”kasselyd” og en overraskende dyb og fyldig basgengivelse.
Højttalerne er udstyret med et sandkammer nederst i kabinettet. Fyldt med tørt sand, skulle det give endnu bedre lyd, men jeg har aldrig brugt det.
Her får du lige lidt data:
Frekvensområde: 35-35.000 Hz
Impedans: 4-8 Ohm
Belastning: Max 170 W
Følsomhed: 89 dB (lette at drive)
Anbefalet forstærker: Mindst 50 watt
Magnetisk skærmet og også perfekte til surround-anlæg
Opbygning: 2.5-vejs bas refleks - bagudvendt refleksport
Mulighed for biwiring
Bas/mellemtoneenheder: 2 x SA W1408AV
Diskantenhed: 1 x SA TWG2506AV
Mål (HxBxD) cm: 104x15x26.6
Højttalerne står lige nu på originale gummifødder, men de originale spikes medfølger sammen med den originale brugsanvisning.
Data på SA 710:
Opbygning: 2,5 vejs basrefleks - bagudvendt refleksport
Impedans: 4-8 Ohm
Frekvensområde: 45 - 40000 Hz
Følsomhed: 89 dB - perfekt match til SA 1280
Mål: (HxBxD) cm : 13 x 37 x 26.4
Kan ses, høres og hentes i Korsør eller leveres mod betaling af transport.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.5.2026 kl. 11:48 ・ Annonce-ID: 19661184