400 kr.

Tryk, Prinsesse Marie, Originalt og gammelt tryk af:
Hds. Kgl. Højhed Prinsesse Marie.
A. Giese’s Forlag.
Måler: 12,5 x 16 cm.
Marie Amélie Françoise Hélène d'Orléans (født 13. januar 1865 på Ham House i Surrey i England, død 4. december 1909 i København) var prinsesse af Huset Orléans, en sidegren til den gamle franske kongeslægt Bourbon.
I 1885 i Frankrig blev hun gift med Prins Valdemar 1858-1939, den yngste søn af kong Christian IX og dronning Louise af Hessen.
Da Marie var katolik og Valdemar protestant, måtte de havde pavens godkendelse til ægteskabet. Den fik de på betingelse af, at eventuelle sønner skulle opdrages protestantisk, mens eventuelle døtre skulle opdrages katolsk.
Parret fik som bolig Det Gule Palæ i København og Bernstorff Slot lidt nord for byen.
Valdemar og Marie havde et godt ægteskab ifølge nogle kilder, mens andre påstår, at det var mindre lykkeligt. Prinsessen var ukonventionel og fulgte sit eget hjerte og ikke den kongelige etikette. Hun var klog, energisk og en begavet kunstner og maler. I den danske offentlighed var Marie en populær person. I familien var hun også forholdsvis vellidt, mens hendes slægtninge ikke brød sig om hendes facon og manglende værdighed. Marie selv var usnobbet, gik ind for social ligestilling og interesserede sig ikke for, hvad andre mente om hende. Marie fik Hoffets tilladelse til, meget mod sædvane, at bevæge sig ud i byen uden hoffolk.
Hun opdrog sine børn meget frit, og hjemmet var inspireret af hendes kunstneriske personlighed. Ofte var der besøg af tidens kunstnere, politikere og sømænd, da hendes mand var i flåden. Hun var på venskabelig fod med Herman Bang og skrev i et brev til ham: ”Man skal ikke lade sig affarve af sine omgivelser.”
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 30.4.2025 kl. 19:39 ・ Annonce-ID: 1956205