Billedgalleri
Le Barbier De Seville - Pierre-Augustin de Beaumarchais 1732-1799
Til salg
200 kr.
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Sproget er fransk:
Flot stand (bogen er fra 1900): Indbundet i kalveskind og dekoreret kartonnage - med titelfelt af grønt maroquin og fire ægte hævninger i ryggen - foromslaget er medindbundet - med Baron Paul Düsarts exlibris indsat - 154 sider -10x17 cm -Delarue 1900.
Prisen er fast.
Premiere edition, premier tirage:
Langue: francais:
Excellent état (ouvrage de 1900) : Reliure en veau et carton décoré, titre en maroquin vert, quatre tranches d’origine au dos, plat supérieur également relié, ex-libris du baron Paul Düsart inséré, 154 pages, 10 x 17 cm, Delarue, 1900.
Le prix est fixe.
Selve bogen:
"Le Barbier de Séville var oprindeligt tænkt som en komisk opera og blev afvist som sådan i 1772 af Comédie Italienne. Stykket, som det nu kendes, blev skrevet i 1773, men på grund af juridiske og politiske problemer hos forfatteren blev det ikke opført før den 23. februar 1775 på Comédie Française i Tuilerierne. Det er det første skuespil i en trilogi, hvor de andre bestanddele er Figaros Bryllup og Den Skyldige Moder. Selvom stykket blev dårligt modtaget i starten, arbejdede Beaumarchais hurtigt på at redigere manuskriptet, hvilket gjorde det til en bragende succes efter tre dage. Stykkets titel kan være et ordspil på Tirso de Molinas tidligere skuespil El Burlador de Sevilla (Bedrageren fra Sevilla). Mozart skrev nogle variationer over en af sangene, "Je suis Lindor". Pierre-Augustin Caron de Beaumarchais (1732-1799) var urmager, opfinder, musiker, politiker, flygtning, spion, udgiver, våbenhandler og revolutionær. Han var dog bedst kendt for sine teaterværker, især de tre Figaro-skuespil".
Motivet til baronens exlibris er nok Stenhusets dysse på Mols:
"I det bølgede Mols-landskab, på nordsiden af vejen mellem Torup og Strands, ligger en af de mange velbevarede storstensgrave som findes på Djursland. Den er ikke udgravet, og der kendes ingen fund fra den, så afgravningen, som har frilagt det smukke dyssekammer fra den forseglende gravhøj der oprindeligt omgav kammeret, er sikkert sket for mange år siden. Stenhuset er en af mange fine dysser på Djursland.
En afmærket trampesti leder fra asfaltvejen frem til højen, hvorfra der er en smuk udsigt over det omgivende landskab og hav. Dyssekammeret er af den sene, såkaldte polygonale - dvs. mangekantede - type, som er den yngste dyssetype blandt bondestenalderens mange gravformer.
Mod øst markerer et mellemrum mellem to af dyssens 5 bæresten gangåbningen til den ligeledes stensatte kammergang, hvoraf 4 bæresten stadig står på deres oprindelige plads.
Dækstenen over gangen mangler, men på gravkammeret ligger den stadig. På toppen af dækstenen ses omkring 5 små cirkelrunde fordybninger. Det er kultiske skåltegn som sædvanligvis er blevet tilføjet i bronzealderen.
Fra kammergangen er der bevaret 4 bæresten. Her set fra oven fra toppen af dyssens dæksten.
Man kan sagtens kravle ind i gravkammeret, og kommer der en regnbyge er der fint læ herinde. Mellemrummene mellem både gangens og gravkammerets bæresten har oprindeligt været helt lukket med flade opmurede stenfliser i en såkaldt ”tørmur”. Herved blev gravkammeret fuldstændigt forseglet, og man undgik at jord skred ind i kammeret.
Mod syd er en betagende udsigt over Begtrup Vig.
Uden tørmuren og den omgivende høj får man til gengæld i dag en fin fornemmelse af, hvorledes den 8-10 tons tunge dæksten balancere på kammerets bæresten. Det er ikke underligt, at man tidligere troede, at kun kæmper med overnaturlige kræfter kunne bygge sådanne monumenter, og at der gennem tiden opstod mange sagn og fortællinger om gravhøjenes og dyssernes beboere. Den store dæksten på dyssen har flere indhuggede skålgruber fra bronzealderen. En ting adskiller dog ”Stenhus-dyssen” fra de fleste andre. Dyssekammeret står nærmest på højen, hvorimod de fleste andre er anlagt på mere eller mindre flad mark, hvorover den omsluttende høj blev bygget. Hvis man flugter den nuværende profil af jordhøjen ind over dyssekammeret, vil det ikke dække kammeret helt, så måske har i al fald en del af dækstenen også været synlig allerede da Tragtbægerkulturens første bønder opførte den i bondestenalderen for lidt over 5.000 år siden".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.3.2026 kl. 13:22 ・ Annonce-ID: 19498227
