Billedgalleri
(1/17)
Napoleons Großthaten und sein Ruhm als Feldherr - G. L. Lahde (kobbertryk)
Til salg
500 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
2. udgave og 1. oplag:
Uden navn på forfatteren:
Med fantastisk håndkoloreret kobbertryk af G. L. Lahde (1765-1833) på 13x16 cm (som dog mangler et stykke og er usigneret):
Sproget er tysk:
Pæn stand (dog med bogpatina): Indbundet i halvlæder og kartonnage - 139 sider + kobbertryk + 4 sider med reklamer fra forlaget (se fotos)- trykt på vandmærket kvalitetspapir - 10,5x17,5 cm - uden tilskrivninger - Leipzig: Wilhelm Rein
1814.
Prisen er fast.
2. Auflage und 1. Druck:
Kein Name des Autors:
Mit einer prächtigen Kupferstichplatte von G. L. Lahde (1765–1833) auf 13 x 16 cm (ein Stück fehltund):
Sprache bist Deutsch:
Guter Zustand (mit Buchpatina): Halbleder und Karton gebunden – 139 Seiten + Kupferstich + 4 Seiten mit Verlagsanzeigen (siehe Fotos) – gedruckt auf hochwertigem Papier mit Wasserzeichen – 10,5 x 17,5 cm – ohne Quellenangaben – Leipzig: Wilhelm Rein
1814.
Festpreis.
Gerhard Ludvig Lahde (19. oktober 1765 – 29. november 1833) var en kobberstikker og en søn af en skrædder i Bremen.
Han kom i guldsmedelære i Kiel, og da han var blevet svend, rejste han med Cl. Ditlev Fritzsch til København for at uddanne sig til kunstner i 1787. Her fik han adgang til Kunstakademiet, vandt 1790 den mindre sølvmedalje, lagde sig efter kobberstikkerkunsten, fik nogen understøttelse fra sin fødeby Bremen og vandt i 1791 den store sølvmedalje og i 1792 den mindre guldmedalje for et kobberstik efter Guercino. Derefter var det hans agt at vende hjem til Bremen, men han betænkte sig, opnåede dansk indfødsret i 1792 og knyttede sig siden med varm følelse til sit nye fædreland. Hans forsøg på at få stipendium og på at blive agreeret (godkendt) ved akademiet lykkedes ikke, da han ikke ville følge dets opfordring til at konkurrere til den store guldmedalje. Han havde nemlig, som det synes, nok at bestille med at udføre portrætter, som han tegnede og graverede sirlig og net.
I 1799 blev han hofkobberstikker og fik i de følgende år flere gange understøttelser af Fonden ad usus publicos. Allerede 1796 kunne han ægte en smuk landsmandinde, Charlotte Dorothea Eleonore Werner, hvis far var skomager i København, men hun døde allerede 1803. Efter en kort udenlandsrejse med offentlig understøttelse købte han et hus i København, hvorfra han, der var en klog forretningsmand, drev en vistnok fordelagtig kunsthandel med sine kobberstik, og havde yngre kunstnere som Johan Heinrich Senn og Christoffer Wilhelm Eckersberg til at tegne og male for sig.
Da han gerne viste sit "patriotiske" sindelag, som man den gang sagde, forstod han at vælge emner, der havde øjeblikkets opmærksomhed for sig, for eksempel Slotsbranden 1794, Københavns store ildebrand 1795, begivenhederne i 1801 og 1807, Thorvaldsens værker, klædedragter i København. Desuden udgav han Samling af fortjente Mænds Portrætter (12 portrætter, 1798-1801) og flere rækker fortegningsværker. Undertiden var indtægten, eller en del deraf, bestemt til veldædigt (godgørende) øjemed. I 1820 indgik han sit andet ægteskab, med Marie Tonnum af dansk herkomst. I sine senere år mistede han en del af sin formue ved uheldige ejendomskøb og døde 29. november 1833 efter året før at være ramt af et slagtilfælde".
Gerhard Ludvig Lahde (19. Oktober 1765 – 29. November 1833) war Kupferstecher und Sohn eines Schneiders aus Bremen. Er absolvierte eine Goldschmiedelehre in Kiel und reiste nach seiner Gesellenzeit 1787 mit Cl. Ditlev Fritzsch nach Kopenhagen, um sich als Künstler weiterzubilden. Dort wurde er in die Akademie der Bildenden Künste aufgenommen, gewann 1790 die kleine Silbermedaille, widmete sich der Kupferstichkunst, erhielt Unterstützung aus seiner Heimatstadt Bremen und gewann 1791 die große Silbermedaille sowie 1792 die kleine Goldmedaille für einen Kupferstich nach Guercino. Anschließend beabsichtigte er, nach Bremen zurückzukehren, zögerte jedoch, erwarb 1792 die dänische Staatsbürgerschaft und entwickelte fortan eine tiefe Verbundenheit zu seiner neuen Heimat. Seine Bemühungen um ein Stipendium und die Aufnahme in die Akademie blieben erfolglos, da er deren Einladung zum Wettbewerb um die große Goldmedaille ablehnte. Er hatte offenbar genügend Aufträge für Porträts, die er sauber und präzise zeichnete und stach. 1799 wurde er Hofstecher und erhielt in den folgenden Jahren mehrere Zuschüsse vom Fonden ad usus publicos. Bereits 1796 konnte er die schöne Landfrau Charlotte Dorothea Eleonore Werner heiraten, deren Vater Schuhmacher in Kopenhagen war. Sie starb jedoch 1803. Nach einer kurzen, öffentlich geförderten Auslandsreise kaufte er ein Haus in Kopenhagen. Von dort aus betrieb er, ein gewiefter Geschäftsmann, ein florierendes Kunstgeschäft mit seinen Kupferstichen und ließ jüngere Künstler wie Johan Heinrich Senn und Christoffer Wilhelm Eckersberg für sich zeichnen und malen.
Da er, wie man damals sagte, seine „patriotische“ Gesinnung gerne zur Schau stellte, wählte er gekonnt Themen, die die Aufmerksamkeit der Zeit auf sich zogen, beispielsweise den Palastbrand von 1794, den Großen Brand von Kopenhagen 1795, die Ereignisse von 1801 und 1807, Thorvaldsens Werke und die Kopenhagener Trachten. Er veröffentlichte auch „Samling af fortjente Mænds Portrætter“ (12 Porträts, 1798–1801) und mehrere Zeichnungsserien. Manchmal waren die Einnahmen oder ein Teil davon für wohltätige Zwecke bestimmt. 1820 heiratete er in zweiter Ehe Marie Tonnum dänischer Abstammung. In seinen späteren Jahren verlor er durch unglückliche Immobilienkäufe einen Teil seines Vermögens und starb am 29. November 1833, nachdem er im Vorjahr einen Schlaganfall erlitten hatte".
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.3.2026 kl. 21:56 ・ Annonce-ID: 19364249
