Billedgalleri
(1/10)
En bog om Pestilentzis Aarsage - Henrick Smid + Lorenz Fries 1490-1531
Til salg
2.500 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Fulde titel: "En Bog om Pestilentzis Aarsage, foruaring oc Lægedom der imod, tilsammen dragen aff Lærdemends Bøger, aff Henrick Smidt udi Malmø, oc først udgaaet ved Prenten. Anno MDXXXV. Nu byd, forøget oc førbedret. Anno MDLVII.":
En af de første danske lægebøger:
Forfatteren havde flere forskellige navne - af andre kan nævnes Henrik Smith + Henrick Smid:
1. udgave og 1. oplag:
Flot stand (bogen er fra 1577): Indbundet i senere elegant dekoreret kartonnage - med skindtitelfelt af dyrt maroquin på forpermen - med indsat exlibris (den er til at tage af) - (2)+44+ (2) sider - trykt på vandmærket kvalitetspapir - små rifter på enkelte sider - alt indhold intakt - altså INGEN kopier/faksimile/eller sideudtræk fra andre eksemplare af samme oplag, som man ofte ser med så gamle bøger - 19x15,5 cm - uden tilskrivninger - Prentet af Andrea Gutterwitz paa Baltzer Kausis - Kiøbenhaffn [Kopenhagen], 1577.
Prisen er fast.
One of the first Danish Medical Books:
Full title: "A book on the cause of the pestilence, its cure and cure against it, drawn together from the books of scholars, by Henrick Smidt of Malmö, and first published by the printer. Anno MDXXXV. Now here, enlarged and improved. Anno MDLVII.":
1st edition and 1st printing:
Excellent condition (the book is from 1577): Bound in later elegantly decorated cardboard - with leather title field of expensive morocco on the front cover - with inserted exlibris - (2)+42+ (2) pages - printed on watermarked quality paper - small tears on individual pages - all content intact - i.e. NO copies/facsimiles/or page extracts from other copies of the same edition, as is often seen with such old books - 19x15.5 cm - without attributions - Printed by Andrea Gutterwitz at Baltzer Kausis - Kiøbenhaffn [Copenhagen], 1577.
The price is fixed.
Beskrivelser:
"Henrick Smid var en dansk lægebogsforfatter, der levede i renæssancen. Han anses for en af hovedskikkelserne i den danske lægevidenskabs tidlige historie.
Foruden lægekunsten skrev Henrick Smid også bøger om andre emner, bl.a. botanik, teologi og sproglige emner. Mange steder står der, at Smid var "læge", men alt tyder på, at han var en autodidakt lægekyndig forfatter. Hans bøger blev alligevel anvendt ved universitetet, og der kan ikke være tvivl om, at han i sin samtid blev anset for en autoritet og kompetent mediciner.
Henrick Smids værker rummer mange interessante oplysninger om samfundsforhold, kultur, apotekervæsen, sprog m.m. på den tid, hvor han levede. Han er derfor også en vigtig kilde for mange historikere, der beskæftiger sig med den tidsperiode, som hans bøger stammer fra.
Opvækst og livsforløb
Henrick Smid blev født i Malmø. Der vides ikke meget om hans familie eller barndom. Man ved, at han som ung rejste udenlands og bl.a. studerede i Rostock og Wittenberg. Han var involveret i urolighederne omkring Reformationen og de europæiske religionskrige mellem katolikker og protestanter og sad i en periode fængslet i Holland.
Henrick Smid var ligeledes med til at lave den danske oversættelse af Christian 2.s Nye Testamente sammen med Christiern Winther (død 1537) og Malmøs borgmester Hans Mikkelsen. Formentlig var det på udenlandsrejsen, at Smid også tilegnede sig viden om planter og de medicinske videnskaber. Så vidt vides færdiggjorde han ikke et medicinsk studium ved et universitet. Sammenholdt med, at han på trods af sin store viden heller aldrig opnåede ansættelse ved et universitet eller ved hoffet, tyder det på, at han var autodidakt "læge".
Da han kom tilbage til sin fødeby Malmø, fik han en karriere som Vejermester, en slags embedsmand, der førte kontrol med fødevarer og deres vægtangivelse og drev ved siden af det en forfattervirksomhed. Han fik økonomisk støtte til udgivelse af sine bøger fra en række mæcener, heriblandt Antonius Bryske (ca. 1500-1566), Mogens Gyldenstjerne (1485-1569), Herluf Trolle m.fl. Derudover drev han en urtegård og indsamlede planter til den.
Henrick Smids forfatterskab:
Henrick Smids lægebog i en udgave fra 1577 (Næstved Medicinhistorisk Museum 2025)
Smids lægebog
Af Jesper From.
Licens: Begrænset anvendelse
Henrick Smid udgav i alt seks bøger med medicinsk indhold:
Skjønne lystelige nye Urtegaard
Atskillige Siugdomme offver det ganske Legeme
Lægedom for Qvindfolchs og Børns Siugdomme
En skiøn nyttelig Bog for Bartskærere
En bog om Pestilentzis Aarsage
En liden Bog om Menniskens Vand
Bøgerne blev trykt og udgivet første gang i 1520 i Malmø, København og Rostock. I 1557 blev de udgivet som samlet værk under titlen Henrick Smids Lægebog i København og genudgivet som sådan i 1577 og 1650 og desuden i 1598 i Lübeck.
Blandt hans teologiske udgivelser finder man en katekismus, et Register til den hellige Skrift og Luthers Fortaler til det Gamle og Nye Testamente. Henrick Smids engagement i Reformationen og tidens nye teologiske litteratur hang i høj grad sammen med, at han kom fra Malmø. Sammen med Viborg var Malmø Danmarks lutheranske højborg.
Henrick Smid i sin tid.
Kort fortalt kan man sige, at Henrick Smids historiske rolle var at virke som selvlært læge i et samfund med mangel på læger.
Samfundsforhold, sundhed og sygdom
Før år 1500 fandtes der ingen eller kun ganske få læger i Danmark. Befolkningstallet var omkring år 1500 ca. 500.000, og heraf levede ca. 80 % på gårde og i landsbyer, 10 % i købstæderne og 10 % i København. Behandling af sygdomme og skader foregik i lokalsamfundet, hvor familie og venner plejede den syge. Under tiden søgte man råd hos kloge mænd og kvinder eller smeden, der fx kunne hjælpe med tandudtrækning eller fjerne et fremmedlegeme i huden.
Frem til Reformationen var det også en mulighed at opsøge klostrene og få hjælp af munkene. Nogle af munkene havde været i udlandet og gennemført, hvad der svarede til tidens uddannelse for en læge. Munken Henrik Harpestreng kan være et eksempel på det. Omrejsende landfarere kunne sommetider træffes på markedspladserne, hvor de arbejdede som bartskærere, stærstikkere, stensnidere m.m. eller drev handel med apotekervarer sydfra.
På herredagen i Odense i 1526 foreslog Frederik 1. adelsmændene i Rigsrådet, at man skulle hente to "Doctores", en for Jylland og en for Sjælland, til Danmark fra udlandet. De støttede idéen, men da man ikke kunne finde finansiering, faldt forslaget til jorden.
Lægemangel
Om lægemangel og konsekvenser af, at kloge mænd og kvinder m.m. udøver lægelig behandling skrev Henrick Smid:
"men lærde og trofaste Læger og Jordemødre fattes her udi Rigets mange Steder, og udi deres Sted have vi forløbne Munke, Nonner, ulærde Præster, fordærvede Kjøbmænd, gamle Kjællinger, ja Sudere og Troldkarle og Troldkoner og andet ørkesløst Folk, som ikke ville arbejde og søge deres Føde og Bjæring med det de med Rette skulde, men ville hellere gaa ørkesløse om og føde sig med det, de have ikke lært, som er Lægedoms Kunst. De stjæle Livet, Helbreden, Gods og Penninge fra mangen Mand".
Man kan måske konkludere heraf, at Henrick Smid mente, at han i kraft af de kompetencer, han havde erhvervet ved sine ufærdige studier ved udenlandske universiteter, repræsenterede et alternativ til folkemedicinen, der var af betydeligt bedre kvalitet, og at hans bøger tjente folkesundheden. I hvert fald gav han udtryk for, at det var hans forhåbning, at hans bøger ville vejlede i valget af de rette lægeurter og ligeledes opmuntre til beplantning af flere urtegårde rundt om i landet.
Københavns Universitet blev oprettet i 1479. I begyndelsen var det en meget mangelfuld uddannelsesinstitution, hvad angik både lærerkræfter og organisation. Ligeledes var det en utilstrækkelig institution, når det gjaldt om at afhjælpe lægemanglen i Danmark.
Christian 2. skotske livlæge Alexander Kinghorn (død tidligst 1529) blev i 1513 udnævnt til professor i medicin og virkede som det frem til omkring 1520'erne. Der vides ikke meget om hans aktiviteter ved universitetet. Under urolighederne i forbindelse med Reformationen lukkede universitetet.
Da man i 1537 genåbnede universitetet, etablerede man et medicinsk fakultet, der skulle have to professorer: medicus primus og medicus alter. Den første medicus primus, der også var universitetets rektor, var Christiern Morsing (1485-1560). Han var dansker, men var blevet uddannet læge i Basel. Frem til 1500-tallets slutning måtte universitetet ansætte udenlandske læger i stillingen som primus alter.
Den første læge dimitterede fra Københavns Universitet i 1554. I 1500-tallets sidste halvdel var der det meste af tiden ca. ni læger i Danmark: fem i København, to livlæger ved hoffet, en læge i Odense og en læge i Viborg.
Populær lægevidenskab:
Da lægemanglen i 1500-tallets Danmark var massiv, skabte det gunstige betingelser for selvlærte læger og populærvidenskabelige lægebøger. Henrick Smid kan opfattes som en del af dette kulturelle fænomen. Andre eksempler var biskoppen Jørgen Jensen Sadolin, der skrev en lille afhandling om behandling af engelsk sved, Christiern Pedersens lægebog En nøttelig Lægebog faar Fattige och Rige Unge och Gamle og bartskæren Hans Christensens lægebog En liden Bog om allehaande Siugdom, som Mennisken mangfoldigen kand vederefares.
Henrick Smids mission:
Det er vanskeligt at sige, hvad der drev Smids forfatterskab og virke som populærvidenskabelig læge. Det akademiske tomrum og manglen på lægelige autoriteter i Danmark kan have ansporet ham til at indfri personlige ambitioner og søge anerkendelse som forfatter. En anden mulighed kan være filantropiske motiver, et ønske om at udbrede kendskab til sygdomme og deres behandling til den brede befolkning. Det at han skrev på dansk og ikke latin kan tyde på, at han ønskede at tjene samfundet. Selvom det kun var et mindretal af befolkningen, der kunne læse dansk, var det dog betydeligt flere end det meget lille mindretal, der læste og skrev latin. Adelen og borgerskabet i byerne må have været hans primære målgruppe. Hvis Henrick Smid havde akademiske illusioner, ville det have været mere oplagt at skrive på latin.
Lavendel er en af de planter som Henrick Smid har navngivet. På latin hedder den lavandula augustifolia og den er således et eksempel på, at det danske navn er fordansket latin. Ifølge Henrick Smid er Lavendel god mod mavesmerter og gulsot og den stimulerer produktionen af urin. Planten er desuden bi - og insektvenlig og i vore dage kan den anvendes i genoprettelse af naturens økosystemer.
Henrick Smid har navngivet et stort antal af de planter, som findes i den danske natur. Det drejer sig om 146 planter, heraf bærer de 101 navne, der er oversættelser fra tysk bl.a. løvetand og øjentrøst. Der er også mange eksempler på fordansket latin, fx sennep og lavendel.
I Smids systematik inddeles planterne i grupper efter fire hovedkriterier: blomsternes lighed, røddernes lighed, plantens farve og lugt. Sennep, karse og pileurt anbringes dog i samme gruppe pga. deres kraftige smag. Hør og hamp anbringes i samme gruppe pga. deres beslægtede anvendelse, og det samme gælder kornsorterne, da de alle bruges til fremstilling af mel.
Smids sære systematik baseret på tilfældige ligheder, som han hæfter sig ved, siger intet om planternes biologiske slægtskab, og det kan derfor ikke opfattes som en videnskabelig klassifikation i moderne forstand. Man kan dog ikke underkende hans arbejde med at beskrive og navngive et stort antal planter og samle det i en oversigt.
Smid som kilde til kulturhistorie og samfundsforhold
I "Fortalerne" (forordene) til Smids bøger og i selve teksten optræder der flere steder implicitte oplysninger om læger, apoteker, byliv, erhvervsliv, gadenavne, historiske personers bopæle m.m. Mange af beskrivelserne stammer fra København, og man må derfor gå ud fra, at Henrik Smid har opholdt sig i København en stor del af tiden, selvom han boede i Malmø.
Henrik Smid skriver ikke om de enkelte apoteker, men han redegør i generelle vendinger for, hvad det ideelle apotek bør råde over af lægemidler og materialer samt faciliteter til eksperimenter og fremstilling af medicin. Disse oplysninger bliver interessante, når de perspektiveres og sammenlignes med de materielle levn, der findes i form af apotekerkrukker, tegninger og malerier, samt andre skriftlige kilder, der giver konkrete og præcise oplysninger om indretning, udsmykning m.m.
Danmarks ældste apotek Svaneapoteket stammer fra Henrik Smids tid. Det var beliggende i Højbrostræde, en smal gade, der forbandt handelspladsen på Amagertorv (i dag "Strøget") med fiskerlejet ved Gammel Strand og lå omtrent samme sted som vore dages Højbro Plads. Det var Willem Uno, der i 1536 fik udstedt privilegium af Christian 3. og oprettede dette apotek. I 1549 fik livlæge Cornelius Hamsfort (1509-1580) lov til at oprette et apotek i Odense. Omkring år 1600 var der desuden oprettet et apotek i Kolding, Helsingør, Viborg, Ålborg og Århus og dermed i alt syv apoteker i Danmark.
Ethvert apotek med respekt for sig selv rådede over et laboratorium, hvis vigtigste facilitet var et ildsted, ofte i form af en muret ovn eller flere murede ovne. Derudover skulle der være en stor træbalje til vand, glaskolber og retorter. Destillation var en af tidens nye og meget anvendte forarbejdningsprocesser. Det blev anvendt til fremstilling af brændevin og andre former for spiritus. Stærke alkoholiske drikke blev på Smids tid opfattet som lægemidler og ikke som nydelses- og rusmidler.
Henrik Smid har oplysninger om vegetation og voksesteder for forskellige lægeplanter i København og omegn og i egnene omkring Malmø. Det fortælles blandt andet, at strandmalurt vokser ved stranden udenfor Københavns Slot, i den grav der går ned til vindmøllerne og ved Kalvebod Strand. I området mellem Malmø og Falsterbo findes der hele agre med lægeplanten Aspargus officinalis".
Lorenz Fries:
"Lorenz Fries , også kaldet Lorenz Phryes , latiniseret Laurentius Frisius eller Phrisius (født ca. 1490 ; død 1531/32 i Metz var en tysk læge, astrolog og kartograf, der primært arbejdede i Alsace. Hans mest berømte værk er "Spiegel der Arznei" ("Lægevidenskabens Spejl") (tolv udgaver 1518-1557), et af de tidligste værker om medicin på tysk. Hans kartografiske arbejde fortsatte Martin Waldseemüllers arbejde ved at assimilere nyere opdagelser i den nye verden og Asien ind i den klassiske ptolemæiske ramme.
Fries' navn optrådte første gang i 1513 på et Nürnberg-flyerblad, der beskrev en uhyrlig fødsel nær Rom. I slutningen af 1518 boede han i augustinerklosteret i Colmar. Han praktiserede medicin i Colmar indtil omkring 1519-1519. På titelsiden af den første udgave af "Spiegel der Arznei" i 1518 kaldte han sig selv "fra Colmar / Doktor i filosofi og medicin". Han dedikerede dette værk til Johann Dingler, fiskernes laugmester i Schlettstadt (Sélestat) .
I marts 1519 flyttede Fries til Strasbourg . I juli samme år accepterede han et kald til Freiburg im Üechtland , hvor han havde embedet som bylæge i 8 måneder, og hvor han mødte Agrippa von Nettesheim . Midt i 1520 vendte han tilbage til Strasbourg og giftede sig med Barbara Thun, datter af den afdøde glarmester Ambrosius Thun fra Strasbourg. Fries blev således borger i Strasbourg. Han blev også medlem af lauget "Zur Steltz" (guldsmede og trykkere). Mens han var i Strasbourg, omarbejdede han en række af Martin Waldseemüllers kort og udarbejdede en revideret udgave af Ptolemaios' Geografi . I maj 1525 opgav Fries sit borgerskab i Strasbourg og forlod byen og flyttede til Metz. Dette skyldtes sandsynligvis, at Strasbourg i stigende grad var en protestantisk by, og Fries forblev tilhænger af den romersk-katolske kirke.
Indtil vinteren 1528 opholdt han sig i Trier , hvor han arbejdede som læge. Den 28. februar 1528 skrev Paracelsus , der var flygtet fra Basel, til Bonifacius Amerbach : "Phrusius de Colmaria optime valet, sumque optimus familiae et totam civitatem". ("Fries von Colmar er i bedste velgående, og jeg er blevet godt modtaget af hans familie og hele byen.") I juli 1528 skrev Fries en "Prognostication" for året 1529 i Diedenhofen (Thionville) . I Metz udarbejdede han en fransksproget "Prognostication" for året 1529 i oktober 1528 og den 14. november 1528 et fødselshoroskop for sin ven Nicolas de Heu (1494-1547), borgmesteren i Metz. I 1532-udgaven af "Spiegel der Arznei", trykt af Balthasar Beck i Strasbourg, blev der trykt et forord af Lorenz Fries, som han havde skrevet den 23. juli 1530 i Metz. I det bemærkede han i forbifarten: "... Lad mig, Gud, leve en kort tid ..." Et andet forord i samme udgave blev skrevet den 14. maj 1532 af Otto Brunfels . Det stod: "... derfor fik forfatteren af denne bog, den højt anerkendte læge Laurentius Fries, til opgave at rette dette før sin død ..." Ud fra disse udsagn blev det konkluderet, at Fries døde mellem juli 1530 og maj 1532.
Der var et "langvarigt venskab" mellem Fries og trykkeren og udgiveren Johannes Grüninger fra Strasbourg , som udgav størstedelen af hans værker".
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.3.2026 kl. 12:24 ・ Annonce-ID: 19289475
