Billedgalleri
Dual CS-714Q - vildt vellydende topmodel
Til salg
3.299 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Type: Pladespillere
Her får du en fantastisk velholdt, velkonstrueret og vellydende tysk Dual pladespiller med quartz-styret Direct Drive, unik arm og driftssikker halvautomatik (tonearmen føres automatisk og lydløst tilbage ved pladeslut for at spare strøm og skåne pickuppen, hvis du skulle falde i søvn i sofaen, mens du lytter til din yndlingsplade).
Jeg har købt den af dens første og eneste ejer - en ældre herre i Vedbæk, der er sand vinyl-entusiast med bl.a. 4 professionelle Thorens pladespillere med hundedyre pickup-arme og pickupper i sit lytterum, så når han fortæller, at Dual’en og dens fine Ortofon pickup er blevet brugt under 100 timer, stoler jeg 100% på ham.
CS 714Q var Duals ”næsten-topmodel” i 1978-81 – kun overgået af den fuldautomatiske CS 731Q. Og du skal være glad for, at 714’eren kun er halvautomatisk, for den fuldautomatiske havde nogle problemer med automatikken, som 714’eren af gode grunde aldrig har døjet med.
Tværtimod er 714Q rost af både anmeldere og brugere for at være både usædvanligt vellydende og driftssikker. Tjek selv på nettet.
Du slipper altså for topmodellens skrøbelige fuldautomatik, men får alle de andre fordele som bl.a.:
• En super velbygget, tung og godt dæmpet plint med fin afstivning og effektiv dæmpning af vibrationer fra omgivelserne.
• Direct Drive motor med quartzstyring, så både 33 1/3 og 45 o/min står knivskarpe.
• Mulighed for at ”pitche” hastigheden, hvis du selv ønsker at ændre omdrejningerne lidt op eller ned.
• Smukt, grønt stroboskop til kontrol af hastigheden.
• En fantastisk god, ultra-let tonearm placeret i et kardan-ophæng med lejer af den fineste kvalitet, så selv de mindste informationer fra pladerillerne kan aflæses millisekund-præcist (selv med nåletryk på kun 1 gram – det er jo seriøs letvægt hele vejen igennem).
• Justering af pickup-liftens dæmpning – altså hastighed mod pladen … det har jeg faktisk aldrig oplevet før.
• Og … ikke mindst … via tæt samarbejde med danske Ortofon, en enestående ULM-60 letvægts-pickup med elliptisk kvalitetsnål, der bidrager effektivt til Duals ”letvægts-princip” i den avancerede tonearm og aflæser pladerne perfekt ved det ultralave nåletryk på 1 gram).
JAJA, Peter, nu snakker du, tænker du måske, og undskyld at jeg har svært ved at skjule min begejstring over denne lille juvel, der er klasser bedre bygget og lydende end de adskillige andre Thorens- og Dual-modeller, jeg har haft til salg.
Den er bare SERIØST FED og vellydende, og selvom tonearmen bare ligner en middelsvær strikkepind, fungerer hele systemet så perfekt i samarbejde med Ortofon pickuppen. Lyden er sprød og lækker og al mekanikken arbejder lydløst og 100% perfekt.
Naturligvis, for det er jo en ægte tysker!!
Nu får du lige ro for mig et øjeblik, hvor min egen begejstring viger for en flok kolde data:
Årgang: 1978 – 1981
Oprindelig pris: 748 DM = ca. 3.000 kr. (og det var seriøst mange penge dengang)
Motor: Direct, quartz controlled "EDS 920"
Hastigheder: 33 1/3, 45 RPM
Wow & Flutter: ±0,025%/0,015% (DIN/WRMS)
Hastighedskontrol (pitch): +/- 5,5%
Rummelafstand: 78 dB
Pladetallerken: 2 kg. Statisk afbalanceret
Tonearm: ULM (Ultra-Low-Mass = Ekstrem reduktion af den effektive tonearmsvægt med ca. 50% I forhold til tidligere modeller).
Pickup: Ortofon ULM 60 E, (egenvægt kun 2.5 gram)
Nål: DN 160 E (elliptisk)
Justerbar anti.resonator (se medfølgende pdf-brugsanvisninger)
Mål (BxHxD): 424 x 150 x 390 mm
OK … slut med kolde data … jeg er tilbage med mere ævl.
Pladespilleren er i super flot stand og fungerer 100% – selv låget har kun små støve-af-ridser, men er 100% intakt og velfungerende.
HELT UNIKT medfølger et meget sjældent (og derfor ret kostbart med priser på mellem 600 og 1.000 kr. + porto på nettet) ekstraudstyrs-sæt med headshell til traditionelle pickupper med ½-tomme montering + skruer + vægtplade + ekstra kontravægt-lod, som som (nemt) kan skrues bag på tonearmen, fordi ALLE andre pickupper vejer mere end den fine, standardmonterede Ortofon ULM 60E.
Manualer (PDF) for 714Q og 731Q med præcis samme opbygning bortset fra automatikken og samme tonearm/pickup kan mailes efter køb.
Nul-nul-nul-nul prut … denne pladespiller er i unik stand og leverer unik lydkvalitet.
Kan ses, høres og hentes i Korsør eller leveres mod fair betaling af transport.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.2.2026 kl. 20:59 ・ Annonce-ID: 18706682