Billedgalleri
Kim Larsen og Kjukken: Du glade verden CD
Varebeskrivelse
Der er vist ingen, som er i tvivl om, at Kim Larsen er en mand med meninger. Og på Du Glade Verden står meningerne i kø. Lune Larsen er ikke helt så lun længere. Han er mere lidt gal i skralden på et album, hvor han skyder til højre og venstre mod grådighed og selvtilstrækkelighed.
To karaktertræk, der kan få det værste op i Kim Larsen. Mest direkte er han i Bare For At Gøre En Forskel, der er en direkte kommentar til hærens hvervekampagner på tv. Nej, det med militæret har aldrig været Larsens kop te, hvilket man heller ikke kan sige om hans forhold til kongehuset. I sangen Henrik lader han dog tvetydigheden råde, men han undgår ikke lidt ufint at gøre sig morsom på andres bekostning.
Men fine fornemmelser er som bekendt ikke noget, der optager Kim Larsen, og han træder da også ind i rollen som spillemanden, der fortæller en historie fra det virkelige liv med en fint rundet morale. Det kræver så også noget af lytteren at blive belært af skolemester Larsen.
Musikalsk er han tilbage med Kjukken efter sit fine soloudspil Mine Damer Og Herrer. Det borger for en solidt svingende backing, der til gengæld ikke besidder den store musikalske nysgerrighed. Kjukken kan spille med en stilsikker veloplagthed, men de kan også lyde som et ordinært underholdningsband.
Du Glade Verden er billedet af en sprællevende Kim Larsen, der har lidt svært ved at tøjle sig selv i sin iver. Men underholdende er det. Det er også tilladt at løbe skrigende bort fra den løftede pegefinger eller blot søge tilflugt i den milde Sød Symfoni, hvor Larsen viser sit poetiske ansigt.
Indhold:
01: Bare For At Gøre En Forskel
02: Sød Symfoni
03: Her Står Jeg
04: Solopgang Til Måneskinspriser
05: Så Du Ved Hvordan
06: Tyvetøsen
07: Så Meget Jord
08: Henrik
09: Hej Doktor
10: Du Glade Verden
11: Den Gyldne Middelvej
12: Hvorfor Blæser Vinden Så Hårdt
EMI 2012 - CD
Som ny!
/sagakimlarsen/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.2.2025 kl. 02:00 ・ Annonce-ID: 1866792