Billedgalleri
Fender Stratocaster 1977 - Olympic White - 3,67 kilo.
Til salg
25.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Elektriske guitarer
Her har du muligheden for at erhverve en vintage Fender Stratocaster fra 1977 i den ikoniske farve Olympic White med sort pickguard. Et samlerobjekt og med sin lave vægt også en spiller-guitar i én og samme pakke.
Guitaren fremstår i meget god stand, uden større ridser eller skrammer og er helt original, inklusive fabriks 5-vejs switch. Der er heller ingen revner eller lign. omkring halslommen. Der medfølger desuden guitarens originale brugermanual og lidt andet dokumentation (se også billede) samt den originale tremoloarm og en ledning. Bagpladen mangler.
Halsen er af ahorn og har den klassiske 70’er-feel med det karakteristiske store headstock. Halsen er i flot stand og med originale bånd som også er i fin stand. Der er et par tuschtegninger på hovedet, som formentlig kan fjernes hvis man vil (se billede).
Med en vægt på kun 3,67 kg er den let for en 70’er Strat. Guitaren er meget resonant og leverer den velkendte, sprøde og dynamiske Strat-lyd, der har defineret flere generationers musik.
Guitarens original kasse som er pæn og velholdt medfølger.
Kan sendes efter nærmere aftale.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.2.2026 kl. 14:14 ・ Annonce-ID: 18653216