Billedgalleri
Den afskyelige mand, Maj Sjöwall & Per Wahlöö , genre: krimi og spænding
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Den afskyelige mand, Maj Sjöwall & Per Wahlöö , genre: krimi og spænding,
Den 7. bog i serien “Roman om en forbrydelse”. Igen en blændende godt skrevet kriminalroman af det store svenske forfatterpar.
En tidligere politimand ligger alvorligt syg på et hospital i Stockholm og en morder bryder ind og skærer næsten kroppen over på ham med en bajonet (for en sikkerheds skyld skærer han også halsen over på ham).
Hvem er morderen og hvorfor slå politibetjenten ihjel, når han alligevel ville dø inden for kort tid?
Martin Beck og hans team bliver sat på sagen, og langsomt afdækkes ofrets fortid, både som privatperson og som politimand. Det viser sig at han har været en meget ubehagelig person som betjent, grænsende til det sadistiske. Han var meget lidt afholdt blandt kollegerne, bortset fra en lille klike, og der var utallige klager over hans embedsførelse. Alle klager blev afvist, tilsyneladende fordi de ansatte i det svenske politi dækkede over hinanden i misforstået kollegialitet.
Man følger selvfølgelig opklaringen af mordet, og især Martin Becks tanker om det svenske samfund generelt og politiet i særdeleshed. Igen må det konstateres, at det meste politiarbejde er et sejt og langt træk, der er ingen hurtige løsninger.
Selvom bogen foregår i 60-erne, er den absolut stadig aktuel og anbefalelsesværdig.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.4.2025 kl. 08:23 ・ Annonce-ID: 1827912